1000 kr. til pensionisters forbrugsfest

Af:

Bent Jørgensen, Møn

Siden foråret har vore politikere og andre mediepersoner været helt rørt over, at alle på overførselsindkomst på et tidspunkt får 1000 kr. til at fyre den af i en forbrugsfest. Hvad angår folkepensionisterne, så er pengene vist desværre brugt på forhånd til de ekstraordinære udgifter under nedlukningen: Udbringning af mad og medicin, brug af telefon og værnemidler og nu yderligere med udgifter til mundbind, som de selv skal betale.

Helt anderledes forslag i forbruget giver det, når den skattefri indtægt på sommerhusudlejning bliver hævet fra 40.000 kr. til 60.000 kr i år, men det er nok et fåtal af folkepensionister, der får glæde af det. Skattefri indtægter er en uskik, som de ligeledes 60.000 kr., som folketingsmedlemmerne modtager hvert år – de såkaldte “blyantpenge”, som man også kender fra EU, dog  med endnu højere beløb, og som skal friholde medlemmerne for udgifter ved det i forvejen vellønnede hverv. Men man må så gå ud fra, at sekretariaterne bliver fri for udgiftsbon’er.