2021 – Kattegatforbindelsens skæbneår

Mange års snak om en kattegatforbindelse kan snart blive alvor. Modstanden skal styrkes, før det er for sent.

Jette Manthey Søgaard, Mogens Bo Thomsen og Vibeke Kold, aktive i Stop Motorvej over Samsø

”Kattegatforbindelsen? Den har de jo snakket om i årevis. Den bliver aldrig til noget!” Det er en typisk reaktion, når vi snakker med folk om broen.

En anden kommentar går den modsatte vej: ”Kattegatforbindelsen? Den kommer uanset hvad, så den kan I lige så godt lade være at kæmpe imod”.

Et tredje udsagn lyder, at der jo altid har været modstand mod alle de broer, der er blevet bygget. Men når broerne først står der, så er folk alligevel glade for dem.

Så forskellige disse vurderinger end er, så viser de, at der er brug for oplysning og et styrket folkeligt pres, hvis Kattegatforbindelsen skal standses i tide. Og at der ligger en særlig udfordring i at få folk til at forstå, at denne bro er mere overflødig end Øresundsbroen, Storebæltsbroen og Femernforbindelsen. 

Kun EL er klart imod
Sidst på året kommer Vejdirektoratet med en forundersøgelse af fordele og ulemper ved de forskellige linjeføringer af Kattegatforbindelsen. Forundersøgelsen har så stået på i tre år og kostet 60 millioner kroner.

Derefter skal Folketinget beslutte, om de vil bekoste en VVM-undersøgelse af projektet i milliardklassen. Hvis de beslutter det, vil det være svært at stoppe projektet. Det viser erfaringer fra tidligere større anlægsarbejder.

Indtil videre er Enhedslisten det eneste parti, der har meldt klart ud, at vi er imod Kattegatforbindelsen. SF afventer resultatet af Vejdirektoratets forundersøgelse, og de andre partier er enten erklærede tilhængere eller har endnu ikke taget stilling.  

Det vil derfor kræve en stor og stærk folkebevægelse, hvis Folketinget skal presses til at opgive broplanerne. En sådan bevægelse er heldigvis på vej. De berørte befolkninger på Røsnæs, Samsø og i Østjylland har samlet sig i tre foreninger, der samarbejder om modstanden, herunder kontakt til lokalbefolkningen, medierne og politikerne.

I foreningerne er der både borgere, der kun tager afstand fra, at broen/motorvejen skal anlægges der, hvor de selv bor, og borgere, der generelt er imod Kattegatforbindelsen.

Modstanden vokser
Argumenterne imod går især på ødelæggelsen af lokalsamfund og de miljømæssige konsekvenser af forbindelsen. Ikke kun når den er færdig, men også mens den opføres. Alene anlægsarbejdet forventes at ville udlede omkring 4 mio. tons CO₂. Det vil ikke gøre det nemmere at nå målet om en 70 % CO₂-reduktion i 2030.

Vejdirektoratet forventer, at der dagligt vil køre ca. 23.000 biler over broen, og at det vil betyde en forøgelse af biltrafikken mellem Jylland og Sjælland på omkring 20 %. Uanset at en større andel af bilparken til den tid vil være fossilfri, er det ikke flere biler, vi har brug for.

Muligvis vil trafikken glide lettere hen over Fyn, når en del ledes over Samsø, men så intensiveres den til gengæld ved indfaldsvejene i Aarhus og København. Desuden vil Kattegatforbindelsen medføre betydelige gener for landsbyer og sommerhuse i de berørte områder.

Forbindelsen vil ødelægge fredede og unikke naturområder både på Røsnæs, på Samsø og i Odder kommune. Et af Vejdirektoratets forslag viser en linjeføring over Gylling Næs, som også vil berører store Natura 2000-områder. Forbindelsen udfordrer endvidere Samsøs status som Danmarks Vedvarende Energiø og Røsnæs’ plads i Danmarks Naturkanon.

Også økonomiske argumenter spiller en rolle i modstandskampen. Forbindelsen vil blive det dyreste vej- og broprojekt i Danmarkshistorien og forventes at ville koste mindst 116 mia. kr. De penge kan bruges bedre på kollektiv trafik og øget velfærd.

Hvorfor vil nogen overhovedet have en bro? 
Tilhængernes argumenter går vanen tro på en forventning om øget vækst som følge af den kortere transporttid mellem København og Århus. Det på trods af, at rejsetiden kun forventes at blive reduceret med 33 minutter.

Blandt tilhængerne vejer Kattegatkomiteen med fremtrædende borgmestre, regionsformænd og erhvervsfolk tungt.  De hævder, at Kattegatforbindelsen ”vil binde landet sammen”. Sandheden er snarere, at forbindelsen vil afkoble Fyn og Sydjylland fra den vækst, der – om overhovedet – vil komme aksen Aarhus/København til gode.

2021 bliver et skæbneår for Kattegatforbindelsen.

Det er nu, kampen mod forbindelsen skal føres fra de direkte berørte områder og ud i resten af landet. Det er nemlig ikke kun Røsnæs, Samsø og Odder, der vil blive ramt, hvis forbindelsen anlægges. Den øgede biltrafik vil generelt øge biltrafikken og belaste indfaldsvejene til København og Aarhus, mens Fyn og Sydjylland får mindre trafik og måske mindre vækst.

Derfor er kampen mod Kattegatforbindelsen også et centralt tema i efterårets kommunalvalgkamp.

Du kan læse mere og melde dig ind i de tre foreninger her:
Røsnæs: nejtilmotorvej.nu
Samsø: stopmotorvejoversamsoe.dk
Østjylland: oestjydermodkattegatforbindelsen.dk
Generelt: kattegatforbindelsenejtak.dk