ÅLEGRÆS, STENOG MINDRE KVÆLSTOF

Rasmus Vestergaard Madsen, økologisk Landmand, spidskandidat for Enhedslisten i Syd- og Sønderjylland

De danske farvande lider pga. årtiers forurening fra landbrug og industri, systematisk fjernelse af sten og overfiskeri med ødelæggende bundtrawl. Der er brug for, at vi sætter naturen først, hvis vi igen skal opleve det mangfoldige liv, som havet kan indeholde.

Derfor har flere afdelinger sat fokus på havets elendige tilstand. Særligt omkring Lillebælt har man siden branden på Dangødnings fabrik i Fredericia arbejdet for en genopretning af havmiljøet. Her beretter lokale dykkere og fiskere om en havbund, der lugter surt af svovl, og hvor der stort set kun fanges krabber. Begge dele er tegn på sammenbrud i det marine økosystem.

Havet er for længe blevet brugt som skraldespand og udsat for massiv rovdrift. Ikke et eneste dansk havområde lever i dag op til EU’s mål om god miljøtilstand, ligesom Danmark indtager en trist tredjeplads ift. overfiskeri.

Hovedsynderen er landbruget

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden. Det har store konsekvenser for havmiljøet. For når 61 % af jorden er under plov, og store mængder gylle og kunstgødning tilføres, er resultatet en enorm næringsstofudvaskning til havmiljøet. Det skaber grobund for algevækst, uklart vand og iltsvind. I 2019 var den samlede udvaskning på 59.000 tons kvælstof. Heraf stod landbruget for 90 %. Det er den højeste udledning målt i 12 år. På grund af fodslæbende politikere er der fortsat lang til målet i EU’s vandrammedirektiv om ’God Økologisk Standard’ på 42.000 tons kvælstof.

Under overfladen gror algerne

Kvælstof og fosfor giver gode vækstbetingelser for alger. Algerne gør vandet grødet og uklart, hvilket mindsker sigtbarheden i vandet og forringer livsgrundlaget for bl.a. ålegræs. Iltsvind opstår, når algerne dør. I deres forrådnelsesproces skal der bruges ilt. Det hentes fra vandet, som derved tømmes for ilt, og man vil kunne opleve gispende og døde fisk ved vandkanten. Hvis vandet tømmes helt for ilt, kan der indtræffe en såkaldt bundvending, hvor bunden ’løsner sig’ og der frigives giftigt metan og svovlbrinte, som slår alt liv ihjel.

Stenene skal tilbage

De sidste 100 år er der blevet fisket sten i havene omkring Danmark til byggeri. Stenene er sammen med ålegræs afgørende gemme- og fødesteder for livet i havet. At havet er blevet tømt for sten, har samtidig gjort intensivering af fiskeri med bundtrawl nemmere. Bundtrawl er fiskeri med kæder på havbunden, som ødelægger alt på sin vej. I dag er det stort set alle havområder, som ’harves’ over mindst en gang om året.

I Alssund har man genudlagt stenrev, og de nyeste opmålinger viser en 100-dobling af torskeynglen, og i Kolding har man bedt borgerne om at aflevere sten, som igen skal dumpes ud i Lillebælt. Det kan andre kommuner sagtens efterligne.

Hvad skal der til?

Der er stort set ikke et havområde i Danmark, hvor naturen har førsteprioritet. Havet har brug for ro og plads til, at naturen kan udfolde sig. Forureningen fra landbruget skal stoppes, og der skal afsættes midler til udplantning af ålegræs samt genopretning af stenrev og muslingebanker. I den grønne omstilling må vi ikke glemme havet. Et sundt havmiljø rummer samtidig et stort uforløst potentiale i at fastholde liv og skabe nye arbejdspladser langs havet i landdistrikterne inden for bæredygtigt fiskeri, turisme og oplevelser.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *