Årtiers nyliberal politik har skabt gunstige vilkår for højreekstremismen

Befolkningen har mistet appetitten på nødvendighedens politik

Siden Reagan og Thatcher i 1980erne har nyliberalismen domineret den vestlige verden. Løfter om velstand og vækst banede vejen for ideologien, der er blevet udlagt som nødvendighedens politik. Udviklingen i mange vestlige lande i de seneste år tyder dog på, at befolkningerne ikke længere accepterer denne fortælling. Højrepopulismen er på fremmarch i mange vestlige demokratier – vigtigste eksempel er selvfølgelig Trump i USA, men også europæiske lande har set opblomstringen af højrepopulistiske partier.

Stigende ulighed

Frigørelse af markedskræfterne, tilbagerulning af velfærdsstaten, deregulering af den private sektor, globalisering, skattelettelser og nedskæringspolitik er nogle af de ting, der karakteriserer nyliberalismen. Politikkerne skulle gøre kapitalisterne rigere, og man forestillede sig, at den rigdom automatisk ville smitte af på den almene befolkning.

I lande som er blevet eksponeret for nyliberalismens reformer og politikker, er der imidlertid sket noget andet. De rigeste er blevet rigere, og lønudviklingen er stagneret for arbejdere. Uligheden er med andre ord steget, og de lovede lyksaligheder er udeblevet for store dele af befolkningen.

Økonomisk usikkerhed

Dertil kommer, at nyliberalismen har skabt prekariatet, som er en ny underklasse på arbejdsmarkedet. Den er karakteriseret ved at have usikre ansættelsesforhold. Når man samtidig ruller velfærdsstaten tilbage, som havde til formål at beskytte folk mod perioder uden arbejde, skaber man et arbejdsmarked med stor usikkerhed.

Netop denne økonomiske usikkerhed forårsager i følge en gennemgang af 36 studier af emnet (The Populist Backlash Against Globalization: A Meta.Analysis of the Causal Evidence), at højrepopulisme og ekstremisme har lettere ved at slå rod. Gennemgangen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem denne konsekvens af nyliberale politikker og tendensen til at søge mod det yderste højre.

Vi må lære af historien

Nødvendighedens politik har derfor fejlet og skabt et politisk klima, hvor vi risikerer, at stærke mænd og kvinder på den ekstreme højrefløj kommer til magten. I Europa ved vi allerede fra tiden omkring Anden Verdenskrig, hvad det kan betyde. I USA er skaden måske allerede sket, hvilket i sig selv er skræmmende, men også i Europa er der en opblomstring af populistiske højrefløjspartier. Hvis vi gerne vil undgå at gentage historien, er vi nødt til at indse, at mere liberalisme ikke er løsningen, men derimod en del af problemet.

Social og økonomisk retfærdighed er løsningen

Man kan ikke bekæmpe ulighed og økonomisk usikkerhed med flere skattelettelser til de rige og afvikling af velfærdsstatens sikkerhedsnet. Det gør kun problemet værre.

Løsningen ligger lige for: Venstrefløjen må byde ind med et reelt alternativ til folkeforførerne fra højre, der giver immigranterne skylden for arbejderklassens udfordringer. Venstrefløjen bør derfor have som førsteprioritet at tilbyde løsninger på arbejderklassens legitime bekymringer, der gendanner sociale sikkerhedsnet, skaber mere økonomisk retfærdighed og tager et opgør med nyliberalismens påståede nødvendighed.

 

Tekst til figuren:

Figure 1. The explosion of populism in Europe.

Notes: Aggregated populist votes 1980–2019 in 33 European countries, including the 28 members of the EU plus Iceland, Norway, Switzerland, Serbia, and Montenegro. Non-democracies and semi-authoritarian countries are excluded. Source Timbro Authoritarian Populism Database, https://populismindex.com/ (accessed 18 February 2023)

Figuren er hentet fra:

The Populist Backlash Against Globalization: A Meta-Analysis of the Causal Evidence | British Journal of Political Science | Cambridge Core