Efter en årelang kamp for legalisering af abort stemte Argentinas underhus for forslaget i juni. Desværre vendte senatet tommelfingeren nedad ved den endelige behandling i august. Men kampen fortsætter, og gennembruddet skal nok komme, garanterer landets kvindebevægelse.
“Silbando Bembas”, en gruppe politiske, aktivistiske filmskabere i Argentina
I stort set hele Latinamerika (med undtagelse af mindre lande som Cuba og Uruguay), er abort illegalt. Det gælder også Argentina, hvor der udføres 500.000 hemmelige aborter hvert år. De illegale aborter er den største dødsårsag for gravide, og arbejderklassen rammes hårdest: mens rige kvinder får foretaget aborterne i de mest moderne klinikker, aborterer de fattige kvinder under meget usikre forhold.
Argentina har en rig tradition for folkelige oprør, men kampen for fri abort modarbejdes voldsomt af den katolske kirke, der er stærk på hele kontinentet.
Den selvsamme kirke, der holder hånden over pædofile præster og forbyder prævention og seksualundervisning i skolen, fastholder altså abort som værende illegalt. Imens tjener privatklinikker styrtende med penge på at foretage de lyssky aborter. Politikerne, både “liberale” og konservative, vil lade det forblive ulovligt at få foretaget abort.
Bevægelsen vokser hastigt
Argentinas kvindebevægelse har kæmpet rigtig stærkt i de sidste par år for at ændre situationen. Siden 2007 har den nationale kampagne for legal, sikker og fri abort gentagne gange bedt kongressen om at tage stilling til bevægelsens lovforslag om abortlegalisering, men alle de største politiske partier har afvist det hver gang. Efter en enorm vækst i kvindebevægelsen blev kongressen i marts for syvende gang præsenteret for et forslag om at legalisere abort, og denne gang var der politisk støtte til at behandle forslaget.
Dette gennembrud var alene muligt på grund af kvindebevægelsens mobilisering og de store manifestationer og strejker, der er blevet gennemført siden 2015, hvor feministbevægelsen ’Ni Una Menos’ blev grundlagt.
I hele landet gik kvinderne på gaden i protest over stigningen i vold og mord på kvinder – en tendens, der kendetegner patriarkatet i ikke mindst det argentinske samfund. Siden har Ni Una Menos-bevægelsen bredt sig som en steppebrand fra Argentina til resten af ??kontinentet.
Kongressen er splittet
I de første tre måneder, kongressen brugte på at drøfte abortforslaget, marcherede millioner af kvinder for at få kongresmedlemmerne og deres støtter til at stemme for loven om frivillig afbrydelse af graviditet. Efter en 24 timer lang session godkendte kongressens underhus projektet i juni. To måneder senere, den 8. august, blev forslaget behandlet i senatet. Denne gang var kirkernes, virksomhedernes og den politiske højrefløjs magt dog for stor: forslaget blev afvist, og der vil nu gå et år, før forslaget kan genfremsættes.
Bevægelsen for retten til fri abort giver dog ikke op, tværtimod: Den 8. august blev gaderne i Argentina grønne, som er abortkampens farve. Millioner af kvinder indtog gaderne i vores land og i tredive andre lande rundt omkring i verden.
Kvindebevægelsen er blevet en stærk politisk spiller i hele Latinamerika. I Argentina ved kvinderne med sikkerhed, at vi laver historie. Kampen mod formørkelse kan ikke stoppes – før eller senere vil abort være lovligt, sikkert og gratis i Argentina.