I løbet af en kort måned har Donald Trumps udenrigspolitik virkelig foldet sig ud. USA har droppet atomaftalen med Iran, vil skærpe sanktionerne mod landet og har indledt handelskrige i øst og vest. Hvordan vil det gå? Rød+Grøn har spurgt Søren Søndergaard, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten.
Mikael Hertoft Rød+Grøn
Kan de europæiske lande agere selvstændigt i forhold til USA når det gælder Iran-aftalen, eller vil de vise sig at være vasaller til USA?
– De europæiske lande vil gerne opretholde aftalen med Iran. Men deres problem er, at det vil koste enormt meget. USA’s lovgivning er skruet sammen sådan, at også europæiske firmaer bliver omfattet af amerikanske sanktioner, hvis de fortsætter med at handle med Iran. Det betyder f.eks., at det franske energifirma Total vil trække sig ud af Iran. De ophæver en aftale, som de vel at mærke har arbejdet for at sikre sig, og som de regnede med at tjene mange penge på. Men deres kalkule er nu, at de vil tabe langt mere ved at handle i Iran, fordi de også handler på det amerikanske marked. Danske Mærsk har også annonceret, at de vil trække sig ud af Iran – også de handler langt mere med USA. De eneste firmaer, som bliver, er dem, som ikke handler med USA.
De europæiske firmaer trækker sig altså ud af Iran. Vil iranerne følge en aftale, som reelt er tom?
– Min vurdering er, at aftalen er død. For hvis EU-landene skulle kompensere de europæiske firmaers tab for at få dem til at blive i Iran, ville det blive ekstremt dyrt. Du skulle virkelig have den store lommeregner frem. Det virker som om, at dem, der træffer beslutningerne, ikke ved, hvad de skal gøre. Den europæiske kapital så gode muligheder for at tjene penge i Iran. Derfor er det meget frustrerende for dem.
Vil Trumps meget hårde politik styrke eller svække USA?
– Det er meget vanskeligt at forudse. Med USA’s nye toldbarrierer er handelskrigen i gang – nu vil EU-landene svare igen med told på amerikanske varer – og måske vil USA svare med yderligere skridt. På den lange bane er USA ved at blive svækket, og både Kina og Indien er på vej frem. Den amerikanske kapitalisme er i en nedadgående fase – men i stedet for at tilpasse sig og lave alliancer, har Trump taget den store forhammer frem. Han håber at forsinke eller stoppe udviklingen. Men det er også farligt for USA, for det kan få den modsatte effekt – at nedgangskurven fremskyndes. Det afhænger af, hvordan de øvrige stormagter reagerer.
– En ting mere med Trump – vi ved aldrig helt om han bluffer. F.eks. da han annoncerede, at enten skulle NATO-landene bruge to procent af BNP på militærbudgettet, eller også ville USA ikke leve op til sin sikkerhedsgaranti. Bluffede han? Vi ved det ikke. Men vi ved, at hvert eneste NATO-land nu er i gang med at opruste – og i den forbindelse undskylder det ved stærkt at overdrive Ruslands militære kapacitet.
Hvis sanktionerne viser sig at være kontraproduktive for USA, vil det så give Kina og Rusland en chance for at komme på banen?
– Måske – og mere Kina end Rusland. Men det vil ikke give fri adgang for Iran til de internationale finansmarkeder. Det betyder f.eks., at du ikke kan bruge Visa-kort eller Mastercard i Iran, og at Iran har vanskeligt ved at handle med omverdenen.
Hvordan har Enhedslisten forholdt sig til atomaftalen med Iran?
– Vi har støttet den. Det er ganske vist mærkværdigt at gå ind for “ikke spredning” af atomvåben, for det indebærer jo, at de lande, der allerede har atomvåben, fortsætter med at have det. Derfor går vi ind for atomar nedrustning. Men selvfølgelig er det en god idé at forhindre en række nye regimer i at få atomvåben. Derfor var aftalen med Iran – trods svagheder – et skridt fremad. Men det kan blive meget vanskeligt at opretholde den.