AKTIVITET: Hvorfor er det nemt at give skattelettelser, men svært at bevare velfærden?

Eller sagt på en anden måde: De samme politikere, som er ansvarlige for kriserne, står bagefter og præsenterer løsninger på dem.
Min påstand er, at det skyldes, at politiske dogmer har indfundet sig i det danske demokrati.

Af: Emil Andersen, Allerød

En dogme er jo en udbredt opfattelse, der anses for hævet over enhver tvivl. Mange er politikere er vokset op med bestemte dogmer og har levet efter dem i en sådan grad, at dogmerne for dem er lige så virkelige og urokkelige som fysikkens love.

Dogmer, som fastlåser dansk politik

Dogmer, som ”den danske model dogmet”, der utydeliggør at skiftende siddende regeringer gang på gang har været direkte ansvarlige for, at offentligt ansatte systematisk underbetales. Det gør det nemt for regeringer netop at underbetale de offentligt ansatte. (men en pointe er at problemet ikke forsvinder, det gør det aldrig når man bare gør brug af disse dogmer, de er skinbedrag. Problemet vedbliver, problemet at offentligt ansatte underbetales betyder at færre søger velfærdsuddannelser, og at vi derfor kommer til at mangle velfærdsmedarbejdere)

Og nyere dogmer som effektiviseringsdogmet, som undersælger effektiviseringers negative konsekvenser, mens det oversælger effektiviseringers værdi og nødvendighed.

De og flere andre dogmer var jeg d. 11. september på Nørrebro og i Gribskov d. 18. september for at tale om, med oplægget:

”Hvorfor er det nemt at give skattelettelser, men svært at bevare velfærden?”

Under debatten kom vi vidt omkring

Under oplægget kom vi omkring midterpartiernes bekvemmelighedsdogmer ”effektiviseringsdogmet” og ”den danske model-dogmet” og fortsatte til hvordan dogmet ”højre-venstre-midte analysen” påvirker pressens dækning til at handle mere om hvor politik kommer fra, end om indhold.

Det blev til gode diskussioner hvor vi kom vidt omkring: Fra diskursen at skattesænkninger altid er rart, men i virkeligheden mest er rart for bankerne. Ligesom vi talte om at åbningen for at belåne en større andel af sit hus i nullerne ikke gjorde flere i stand til at købe hus, men blot øgede huspriserne og forede bankerne med endnu større boliglån. Endelig kom vi også omkring at privatisering i den brede offentlighed alt for ofte accepteres som en positiv mekanisme, mens de negative konsekvenser, ses som uheldige udfald af ærgerlige omstændigheder eller enkeltstående grådighed, mens det forholder sig diametralt modsat i virkeligheden.

Alt sammen i en ramme om i hvor høj grad problemerne skyldes politiske dogmer, og hvordan vi i givet fald kan løse de strukturelle problemer, der er rodfæstet i dogmer.

Vil du høre mere og deltage i debatten?

Hvis du også har lyst til at deltage i diskussionen, så kommer jeg til en hel række afdelinger i efteråret. Vil du gerne vide hvor og hvornår så kontakt din afdeling eller skriv til [email protected]