La Manada er en feministisk gruppe, der arbejder med udgangspunkt i de intersektionelle og folkelige feminismer fra syd.
I kraft af samarbejdet med Enhedslisten støtter de en række politiske bevægelser og partier for at fremme en feministisk dagsorden og skabe rammer for håndteringen af kønsbaseret vold.
La Manada kommer, for det ene, for at deltage i politisk udveksling om kvinders repræsentation og indflydelse i regi af vores flerpartisamarbejde under DIPD. Her skal de mødes med politikere fra det danske folketing samt med seks danske partiers respektive samarbejdspartnere fra ti forskellige lande.
For det andet skal de, sammen med Enhedslisten, besøge vores lokalafdeling i Aarhus; her skal de møde lokalpolitikere og kandidater, og holde et offentligt oplæg med debat. I København pønser vi på et offentligt arrangement i samarbejde med RGU og SUF.
Vores colombianske kammerater kan lære os meget om hvordan du engagerer og skaber alliancer mellem mennesker med forskellig klassebaggrund, farve og køn. De inspirerer med en kompromisløs kamp mod kønsbaseret vold, også indenfor egne organisationer, og de kan fortælle os hvordan det er at leve i et land, som går forrest mod folkedrabet i Palæstina.
Der er en del datoer, tidspunkter og lokationer, som ikke er fastlagt, så følg os på @stemmerfracolombia på Instagram eller Facebook.
Eventet i Aarhus er klar, begivenhed følger:
Politisk og feministisk Udveksling
Søndag d.21. september kl 14
Ryesgade 24, 8000 Århus C.