Op til valget bliver alle partier grønnere i deres tale. Men virkeligheden er ofte en anden på Christiansborg, når der skal trykkes på stemmeknapperne.
Lars Hedegaard Nielsen, politisk rådgiver
Med folketingsvalget på trapperne ser vi pludselig størstedelen af partierne konkurrere om, hvem der er de grønneste. I efteråret lancerede regeringen eksempelvis en klimaplan, som var den mest ambitiøse klimaplan, vi har set i Danmark – i hvert fald ifølge dem selv. Vi har også set Konservatives kæmpe reklamer, som fylder en hel husfacade, hvor partiet vil “samle hele Danmark om en grønnere fremtid”. Tilsvarende har Socialdemokraterne en kampagne med plakater på alle stationer, hvor de vil have “en fremtid med mere vild natur”.
Spin versus praksis i blå blok
Men hvordan er sammenhængen så mellem den førte politik og de mange grønne udmeldinger? Det er desværre ikke altid sådan, at omfanget af de grønne skåltaler matcher dét, partierne rent faktisk foretager sig på Christiansborg.
I regeringens klimaplan var der ganske vist en målsætning om, at der skulle være én million el- eller pluginhybridbiler i 2030 – men indtil videre har regeringen kun formået at indgå aftaler, der sikrer 1.000 nye elbiler. Samtidig har selvsamme regering stået i spidsen for lempelser af afgifterne for diesel- og benzinbiler og dermed trukket den grønne omstilling i den helt forkerte retning. En anden kuriositet, der sætter regeringens hykleri på spidsen, er, at staten siden sidste valg kun har investeret i én eneste elbil.
EU som dårlig undskyldning
Når partierne på vores egen fløj viger uden de grønne beslutninger i folketingssalen, bruger de ofte EU som påskud.
I foråret fremsatte Enhedslisten et forslag om at forbyde salg af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat, som skader grundvandet og naturen generelt. Kun Alternativet støttede vores forslag. SF, Radikale Venstre og Socialdemokratiet ved udenom med den begrundelse, at man skulle ændre reglerne i EU i stedet.
Præcis det samme skete, da Enhedslisten foreslog obligatoriske indholdslister for legetøj. Ideen var at give forældre og andre indkøbere af ting til børn mulighed for at fravælge giftigt legetøj. Her kunne SF, Radikale venstre og Socialdemokraterne heller ikke støtte forslag – igen lød argumentet, at den indsats må ligge i EU-regi.
Ikke så vilde med vild natur
Det kommer næppe som en overraskelse, at partierne til højre for midten ikke prioriterer den grønne dagsorden i praksis. Men også i rød blok er der altså på visse grønne områder langt fra ord til handling.
Senest så vi Socialdemokraterne og SF stemme for en lov, der affreder de naturområder i København, som er kendt som Stejlepladsen og Lærkesletten. Det er områder, hvor der i dag er værdifuld natur og i øvrigt et bynært grønt åndehul for Københavnerne. Med lovforslaget åbnes der op for, at naturområderne kan indgå i nye byudviklingsområder og dermed på sigt blive erstattet af beton.
Et andet eksempel fra dette forår var, da Enhedslisten stillede forslag om at forbyde trawl og muslingefiskeri med skrabende redskaber i Lillebælt. Dette skulle sikre havnaturen i området. Her var der heldigvis opbakning fra Alternativet, Radikale Venstre og SF – men Socialdemokraterne ville ikke støtte det. Alt i alt må man spørge sig selv, hvor højt “en fremtid med mere vild natur” i grunden er prioriteret af socialdemokraterne.