Manden med de mange ansigter er skrevet af Lars Halskov. Bogen handler om den gamle revolutionære søfyrbøder Richard Jensen, som levede fra 1894-1974.
Den prisbelønnede Politiken-journalist Lars Halskov havde i sin avis d. 25-8 en stort opsat artikel – og appetitvækker – om sin netop udgivne bog om den gamle revolutionære søfyrbøder Richard Jensen ( 1894-1974).
Journalisten er jævnaldrende med denne anmelder, og han har utvivlsomt også hørt de syv timers spændende radio-montage om Richard Jensen m.fl., på Danmarks Radio P.1, om Myten om en mand og en tid (https://www.danskkulturarv.dk/dr/richard-jensen-myten-om-en-mand-og-en-tid-17/).
Den legendariske journalist og forfatter Erik Nørgaard ( Information, Politiken, DR) fulgte med sine radioudsendelser op på en fornyet interesse – i venstreorienterede kredse – for Richard Jensen. En interesse, som kom ifm. landsretssagfører Carl Madsens retssager og skriverier om den gamle søfyrbøder ( ”Når bladene falder” og ”Fortids møre mur” ).
Lars Halskovs reportageagtige bog om Richard Jensen er detaljeret og omfangsrig ( 493 sider).
Bidrager bogen med noget nyt til kendere af myten om søfyrbøder Richard Jensen (R.J.) ?
Bogen er i bund og grund en opsummering af gammelkendt viden – med nogle kritiske ord, som skal pille glorien af den gamle sømand. Forfatteren mener ikke – på baggrund af vidneudsagn til politiets efterretningstjeneste – at R.J. er så uskyldsren ift. en sabotageaktion i 1938, på skibsværftet i Frederikshavn. Det mente journalist Erik Nørgaard for øvrigt heller ikke, men der kunne ikke bevises noget (”Krig og slutspil”).
For vores unge progressive læsere kan bogen være spændende og lærerig – såfremt der suppleres med læsning af Carl Madsens og Erik Nørgaard bøger.
Vi, som siden vores ungdom, har læst om R.J. vidste f.eks. godt at:
- R.J. under borgerkrigen smuglede våben og ammunition til det demokratiske Spanien (” Krigen før krigen” ).
- R.J. smuglede våben til den unge nation Israel (” Det er ikke nok at overleve”)
- R.J. var en af landets første syndikalister (”direkte aktion”) og senere fagforeningsboss og ledende medlem i Danmarks kommunistiske Parti (DkP), (”Når bladene falder”)
- R.J. blev i 1940 ekskluderet af DkP, fordi han ønskede en hurtig indsats imod besættelsesmagten (”Fortids møre mur”)
- R.J. som havde et årelangt alkoholmisbrug, blev i 1948 tørlagt og engageret i afholdsbevægelsen ( ”En omtumlet tilværelse”).
- R.J. fik – som i tusindvis af andre borgere- efter befrielsen en kort dom for sortbørshandel (Ekstrabladet d. 7-12-46)
- R.J. i 1941 under pres fra det tyske hemmelige politi (Gestapo) ved landsretten blev idømt 16 års fængsel for at være en slags dansk finansminister og tovholder i en kommunistisk sabotagegruppe (”Wollweber”). Gruppen havde forøvet hærværk mod to nybygninger til de fascistiske Franco-oprørere i Spanien.
- R.J. i 1938 var blevet afhørt af politi, men der kunne ikke rejses sigtelse. Der var ikke skyggen af beviser. Fire andre sømand blev idømt hårde fængselsstraffe.
Et kronvidne i retssagen mod R. J., var DKP-formanden Aksel Larsen, der som en anden Judas, benyttede lejligheden til – med grove antydninger – at stikke sin fhv. parikammerat til dommerne i byretten (”Når bladene Falder” og ” Bomber for Stalin”).
RJ. flygtede i 1944 sammen med sine sømandskammerater fra fængslet og fik ophold i Malmø (”Krig og slutspil”).
Efter krigen blev Richard Jensen og hans kammerater benådet af Kongen, men R. J. hævdede til sin dødsdag, at han var uskyldig dømt. Han fandt ikke aktionerne forkastelige, men han havde rent faktisk ikke noget med dem at gøre.
Kommunisten og forsvarsadvokaten Carl Madsen kaldte Richard Jensen ( og hans kammerater) for brave mennesker, der slet og ret var frihedskæmpere, der var på vej i god tid (”Når bladene falder”)
Og samme sympatiske indstilling havde den kulturradikale journalist Erik Nørgaard, der kaldte R. J. for en frihedskæmper, længe før det blev populært at bekæmpe nazismen og fascismen (Politiken d. 30-10-74). Ligeledes har søfarts-historiker Christian Tortzen karakteriseret R. J. og hans kammerater som forløbere for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt (”Bomber for Stalin”).
Og sågar har kommunisterne i DKP v/ historiker Kurt Jacobsen, i dagbladet Land og Folk i 1986, givet R. J. m.fl. en partihistorisk æresoprejsning ved at omtale skibssabotagen i 30èrne som en virksomhed, der tjener dem til ære (”Krig og slutspil”).
Det korte af det lange er, at Halskovs nye bog kan give en fornyet interesse – også gerne hos unge læsere – for en historie, der stadig kan nyvurderes. Fortiden har som bekendt skabt nutiden.