Arbejdsgivere løber fra ansvaret

I de seneste år er platformsøkonomien for alvor vokset frem. Via en app på telefonen er det nemt at bestille alt fra få alt fra rengøring af sit hjem til den hurtige aftensmad. Desværre sker det på bekostning af medarbejdernes løn og arbejdsforhold.

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn

I årevis har det været muligt at bestille en pizza over telefonen og få den leveret med et bud. I dag er servicen flyttet over på apps – knyttet til online platforme. For kunden er der ikke den store forskel. Det er der til gengæld for dem, der leverer pizzaen.

– Tidligere var budene ansat af f.eks. restauranten, enten som bud eller i forbindelse med servicearbejde. I dag arbejder budene for platforme, men platformene påtager sig ikke et arbejdsgiveransvar. De vil gerne trække overskuddet fra forretningen hjem, men de vil ikke påtage sig ansvaret i forhold til at sikre ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne, forklarer Henning Overgaard, der er forbundssekretær i 3F.

En hurtigt voksende forretningsmodel med alvorlige konsekvenser
Hvis platformene nægter at betragte sig selv som arbejdsgivere, er det også ret svært at få placeret arbejderne på platformene som lønmodtagere med de rettigheder, der følger med – herunder ikke mindst retten til at organisere sig og tegne en overenskomst.

Platformsøkonomien i vækst. Den breder sig til et utal af brancher og undergraver retten til kollektive forhandlinger og overenskomster.

– Når de store platforme ikke er en del af systemet, skabes der ubalance i hele arbejdsmarkedsmodellen og et ulige forhold for de arbejdstagere, der tilbyder deres arbejde. På lang sigt er vi bekymrede for, hvad en sådan udvikling har for hele arbejdsmarkedet, når arbejdsgiverne ikke tager deres ansvar på sig, siger Henning Overgaard.

Platformene er samtidig grænseoverskridende og hører måske slet ikke hjemme i det land, hvor de har deres forretninger.

Danmark løser ikke problemet alene
– Vi kan ikke alene klare det i Danmark alene. Vi hænger sammen med det arbejdsmarked, der er omkring os. Hvis man kigger på f.eks. Uber, så er de registreret i Holland men tilbyder deres service i andre lande. Det betyder, at vi skal løse problemet på tværs af grænserne, siger Henning Overgaard og fortsætter:

– Det kan koges ned til, at hvis både Folketinget og EU virkelig vil hjælpe de prækært ansatte på platformene, så skal vi først og fremmest løse den gordiske knude, at platformene tror, de kan konvertere lønmodtagere til selvstændige – altså det, jeg kalder falske selvstændige.

Ifølge Henning Overgaard er løsningen først og fremmest, at flere falske selvstændige defineres som lønmodtagere.

– Kun på den måde kan vi få styr på begreberne og sikrer, at platformene får arbejdsgiveransvar for deres ansatte.