Øget arbejdsudbud IKKE er det samme som øget beskæftigelse, selvom det lyder sådan. Ordet arbejdsudbud går igen og igen i mange forslag fra skiftende regeringer. Det ord kan nemlig puttes ind i finansministeriets regnemaskine som den trylledrik, der får højreorienterede forslag til at være den rene gevinst, mens venstrefløjens forslag altid er dyre for samfundet.
Lad os tage nogle eksempler til illustration:
Færre penge til arbejdsløse øger arbejdsudbuddet og råderummet
Ifølge finansminiseriet vil en forhøjelse af dagpengene og kontanthjælp få folk til at vælge at lægge sig på sofaen i stedet for at gå på arbejde eller søge at få et arbejde. Dette selv om dagpenge og kontanthjælp også efter en forhøjelse vil være meget mindre end en lønindkomst.
Konkret har regeringens regnemaskine nået dette resultat:
Hvis dagpengene hæves med 15.000 kr. om året, vil det i sig selv koste godt 500 millioner kr. Men da det får flere til at fravælge at arbejde vil det ifølge regnemaskinen koste staten ekstra 2,4 mia. kr., i alt 2,9 mia. kr.
Modsat, sænker man dagpengene med ca. 10 % svarende til en milliard kr. i sparede dagpenge, vil det forbedre de offentlige kasser med 4,6 mia. kr. Gør man folk fattigere, vil de nemlig være mere ivrige for at søge arbejde.
Når det gælder de rige, siger regnemaskinen, at hvis de får en skattelettelse vil de arbejde mere for at tjene endnu mere, selv om de med samme arbejdstid eller lavere kunne få uændret indkomst og arbejde mindre.
Med den logik kunne afskaffelsen af Store Bededag sikre flere penge til oprustning ved at øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer. Stramningen af SU-reglerne betyder med denne logik, at arbejdsudbuddet øges med 4.300, og stramningen i forhold til antallet af kandidatstuderende – øger arbejdsudbuddet med 4.000. Bl.a. derfor kan det økonomiske råderum sættes op.
Men øger ikke beskæftigelsen eller indtægten
Forudsætningen i disse regnestykker er, at jo flere, der søger arbejde, jo flere kommer i arbejde. Beviset for denne forudsætning har Enhedslisten spurgt til beviser for utallige gange.
Rent intuitivt virker det ikke logisk at bare dagpengene sættes ned, vil arbejdsgiverne øge antallet af jobopslag. Regeringen har da også svaret vævende, typisk med at det kan ikke beregnes, beskæftigelsen afhænger af så mange ting.
Men uden stor videnskab er det i dag nemt at konstatere, at beskæftigelsen er steget kraftigt de senere år, uden der siden 2012 er gennemført væsentlige nye arbejdsmarkeds- eller skattereformer for at øge arbejdsudbuddet.
Denne regerings forslag til at øge arbejdsudbuddet har endnu ingen betydning for beskæftigelsen, hvis den har nogen. Beskæftigelsen er steget, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft er steget. Det er det enkle svar til finansministeriets regnemaskine.
Jo flere, der søger arbejde, jo lavere kan lønnen blive (udbud-efterspørgsel-reglen)
Trods den rekordhøje beskæftigelse skærpes kravet fra arbejdsgiverne om at skaffe mere arbejdskraft.
Logikken bag arbejdsgivernes krav om øget arbejdskraft er først og fremmest det enkle ud fra en privatkapitalistisk regnemaskine. Hvis der er mangel på arbejdskraft, har de ansatte bedre muligheder for at kræve mere i løn, bedre arbejdsvilkår og mere indflydelse. Er der mange at vælge imellem, står arbejdsgiveren stærkere.
Lad os bruge arbejdskraften på velfærd – og ikke på flere ting og mere tøj
Vi producerer rigeligt som samfund. Vores eksport er meget større end importen og har været det i år efter år. Vi behøver ikke at lave flere vare,r end vi gør. Der hvor der mangler arbejdskraft er inden for velfærden. Her skal der sættes ind, men det kræver helt andre tiltage end såkaldte reformer, der skal øge arbejdsudbuddet.
Lad os bruge de folk, der gerne vil i arbejde, men ikke kan få et
Der er en stor reserve af arbejdskraft. Folk, der gerne vil i arbejde men ikke kan få et arbejde. Ældre over 60, folk med en forældet uddannelse, med nedsat arbejdsevne og ikke mindst i den store gruppe af unge, der hverken har fået uddannelse eller er kommet i arbejde. Her skal der sættes ind og her hjælper det ikke at gøre folk fattigere.