Byggeriet er en af de allerstørste forurenende bidragsydere til den globale opvarmning.
Balder Johansen, LOGIK & CO.
Byggeriet står for 30 procent af CO2-udledningen og 35 procent af al affald i Danmark. 40 procent af den energi, vi forbruger, anvendes i bygninger, primært til opvarmning og nedkøling.
I Europa står byggeri for 40 procent af det samlede energiforbrug, 40 procent af materialeforbruget og 40 af kemikalierne. På verdensplan er tallene de samme, ifølge FN’s Miljøorganisation.
I dansk konventionelt nybyggeri udgør materialer op mod 80 procent af klimaaftrykket i bygningens levetid. Med andre ord har bygningen fra starten et markant klimaaftryk. Vi belaster altså klimaet, når vi bygger. Det er derfor, vi bør omlægge hele byggebranchen til bæredygtigt byggeri – gerne baseret på livscyklusanalyser, biobaserede produkter og genbrugsmaterialer, samt ressourceminimerende metoder og godt håndværk.
Byggeriet er en vigtig faktor i den danske økonomi, som en drivkraft for investeringer og arbejdspladser. Det tydeliggøres af, at byggeriet stort set har samme niveau som før corona-pandemien og nu beskæftiger mere end 180.000 personer.
Byggeri som CO2-lager
Der er to ting, som er helt centrale for den grønne omstilling i byggeriet.
For det første er det primært byggeriet af nye bygninger og større ombygninger og renoveringer, som bidrager negativt til det nationale CO2-regnskab. Det er, fordi produktionen af materialerne, især cement, stål og mineralbaserede produkter, kræver stort energiforbrug i forarbejdningen. Bæredygtighed i byggeriet har tidligere været domineret af en tilgang, der sigter på at formindske energiforbruget i driften og brugen af bygningerne – med fokus på isolering og energimærkning. I dag er fokus flyttet over mod livscyklus-analyser, genbrug og materialer, der binder CO2 i bygningerne, dvs. træ og andre biobaserede produkter.
For det andet er det vigtigt at have for øje, at for dem, som udfører byggeriet – entreprenører, rådgivere, arkitekter mfl. – så er langt de fleste interesseret i at reducere klimabelastningen og vil gerne tage ansvar for at bygge bæredygtigt. En omlægning til nye metoder og materialer vil ikke påvirke beskæftigelsen negativt. Tværtimod. På sigt er der et stort potentiale i at udvikle det reelt bæredygtige byggeri som en eksportvare, på samme måde som det skete for vindmølleindustrien. Der er allerede en global efterspørgsel på bæredygtige metoder og materialer, der kan anvendes i stor skala.
Fornyelse frem for nedrivning
Der er iværksat en række initiativer, bl.a. partnerskaber mellem universiteterne, entreprenører og rådgivere, som skal udvikle byggebranchen til at minimere ressourceforbruget og genanvende materialer. Og der er fra politisk hold sat rammebetingelser, der skal fremme det bæredygtige byggeri.
Desværre er bygningsreglementet ikke rigtigt fulgt med tiden og er ofte en begrænsning for brugen af bæredygtige materialer. Fokus er stadig på energiforbruget i driften af bygningerne, fremfor den langt større andel af energien, der bruges ved selve opførslen.
Det, vi behøver nu, er en villighed blandt de store projektejere (stat, kommuner, fonde og pensionskasser) til at følge deres egne visioner og målsætninger og udvikle projekter, der er reelt bæredygtige fra udbud til ibrugtagning.
Det betyder upscaling af gamle bygninger i stedet for at rive ned og bygge nyt. Genanvendelse af materialer og brug af produkter, der binder CO2 i bygningerne (bl.a. træ, træfiber, hør, papir og hamp – ofte restprodukter fra landbruget) og naturlig ventilation, hvor materialerne kan ’ånde’. Det ikke svært, det er bare en anden måde at bygge på, som er inspireret af gammel viden, kombineret med nye innovative materialer og metoder.
LOGIK & CO. er et københavnsk byggefirma, der laver alt fra ophængning af hylder til totalrenoveringer og nybyg af træhuse. Ud over godt håndværk lægger firmaet vægt på bæredygtighed og socialt ansvar.