Under åbningsdebatten i Folketinget sagde Lars Løkke Rasmussen, at hvidvasksagen i Danske Bank overbeviser ham om, at dansk deltagelse i EU’s bankunion vil være en fordel. Enhedslistens vurdering er, at EU’s bankunion ikke blot er utilstrækkelig og udemokratisk – den kan ligefrem udgøre en fare for Danmarks økonomi.
Rune Lund, finansordfører
Landets statsminister blander tingene sammen – med mindre han mener, at Danske Bank i forbindelse med den groteske hvidvaskskandale er ved at være nået til et punkt, hvor der skal bankpakker til for at redde Danske Bank – eller hvis vi er der, hvor der skal drages konklusioner om at fratage Danske Bank sin banklicens.
For EU’s bankunion handler hverken om at bekæmpe hvidvask eller svindel med udbytteskat.
Såfremt Danmark i morgen blev medlem af EU’s bankunion, ville det stadig være bagmandspolitiet (SØIK), der skulle efterforske hvidvask og beslutte hvilke tiltaler, der skal rejses. Præcis som i dag, hvor Danmark står uden for bankunionen. Til gengæld vil Danmark ligesom i dag kunne være med i det fælleseuropæiske banktilsyn, EBA. Her kan Danmark sagtens, uden at være medlem af bankunionen, deltage i et tættere samarbejde. Danmark er allerede i dag med i EBA, og et af de seks styrelsesmedlemmer i EBA er ovenikøbet direktøren for det danske finanstilsyn, Jesper Berg.
Borgerne betaler stadig gildet
Bankunionen er EU’s forsøg på at løse det problem, vi så under finanskrisen, hvor almindelige borgere skulle punge ud og tage den økonomiske risiko for de bankpakker, som skulle redde bankerne. Løsningen er, at landene skal opbygge puljer betalt af bankerne, som skal udgøre den første buffer mod tab. Sagen er bare, at der er alt for få penge afsat, hvis en stor bank krakker. Derfor vil det alligevel være borgerne, der – igen – ender med at betale gildet, hvis en stor bank går ned.
Det andet problem med bankunionen er, at den afgørende ændrer spillereglerne for, hvordan det besluttes, hvad der skal ske med en stor bank, der er i vanskeligheder. Bankunionen regulerer banker med aktiver for mere end 30 mia. euro, hvilket svarer til ca. 224 mia. kr. I Danmark er det for eksempel Danske Bank og Jyske Bank. Melder Danmark sig ind i bankunionen vil beslutningen om, hvad der skal gøres ved en dansk storbank i vanskeligheder, være overladt til Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd. Her sidder der kun Eurolande. Med andre ord: Hvis Danmark melder sig ind i bankunionen, uden samtidig at indføre Euroen, vil Danmark ikke engang kunne være med til at tage beslutninger om f.eks. Danske bank og Jyske Bank skal have frataget deres banklicens.
Er der virkelig nogen, der ved deres fulde fem kan mene, at det er klogt, at Danmark bliver medlem af bankunionen, hvis det, endda helt uden stemmeret til Danmark, betyder, at det vil være op til andre lande at beslutte, om en stor dansk bank som Danske Bank skal have frataget retten til at drive bank?
Split de finansielle giganter
Bankunionen løser heller ikke det grundlæggende problem: At bankerne er for store. Banksektoren har siden 1980’erne været udsat for et eksperiment, hvor de har udviklet sig til store, finansielle supermarkeder. Det er på tide, at de bliver delt op, for eksempel ved at realkredit og bankforretning igen bliver adskilt, så de ikke udgør en fare for den samlede økonomi i de enkelte lande.
Bankunionen indeholder for få penge til, at bankerne selv skal betale gildet ved en kommende finanskrise. Regningen vil igen blive sendt til borgerne i de europæiske lande. Og bankunionen overlader det til Eurolandene at beslutte, om en dansk storbank, som kan være afgørende for hele det danske samfunds økonomi, skal lukkes. Bankunionen er dermed både utilstrækkelig, udemokratisk og kan udgøre en fare for vores lands økonomi.