Danmarks beslutning om at tillade permanent amerikansk militær tilstedeværelse på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg er ikke blot en teknisk forsvarsaftale. Det er en politisk markør. En symbolsk overgivelse af suverænitet. Et nik til en stormagt, der de seneste år har bevæget sig faretruende tæt på et autoritært styre – og en nedvurdering af den danske befolknings demokratiske dømmekraft.
Demokrati
Førstebehandlingen af base-aftalen blev vedtaget af alle pånær Ø, Å og Theresa Scavenius, selv Socialistisk Folkeparti stemte for. Der var ingen omfattende parlamentarisk debat eller nogen form for reel folkelig inddragelse. Det er opsigtsvækkende for et land, der ynder at fremstille sig selv som et demokrati båret af offentlig oplysning og deltagelse. Når der pludselig gives grønt lys til udenlandsk militær tilstedeværelse på dansk jord – for første gang siden Anden Verdenskrig – burde det udløse folkelig alarm.
Sikkerhed under Trump
Men det er ikke bare den demokratiske proces, der her undergraves. Det er også vores sikkerhed. Med USA’s adgang til strategiske anlæg risikerer Danmark at blive inddraget i konflikter, som vi ikke har hverken indflydelse på eller interesse i. Den amerikanske udenrigspolitik er berygtet for sin interventionsiver – fra Irak til Libyen, fra Afghanistan til Syrien – og der er intet, der tyder på, at Trump-administrationen vil lægge den linje bag sig. Tværtimod.
Danmark åbent for amerikanske atomvåben
Vi ved ikke, om USA vil bringe atomvåben med til Danmark – for de vil ikke svare. Den amerikanske doktrin om “strategisk tvetydighed” betyder, at vi i praksis overlader kontrollen til dem. Det strider imod både dansk politik og folkelig opbakning, der i årtier har afvist atomvåben på dansk jord. Alligevel lader vi nu døren stå på klem – hvis ikke på vid gab.
Retslig uklarhed
Dertil kommer spørgsmålet om retslig immunitet. Historisk har amerikanske soldater ofte været unddraget lokal retsforfølgelse, og det er endnu uklart, hvordan Danmark vil håndhæve sine love over for eventuelle overtrædelser begået af udenlandske styrker. Skal vi acceptere en situation, hvor amerikansk militærpersonale potentielt kan operere uden ansvar?
Økonomi
Økonomisk er beslutningen heller ikke uden konsekvenser. Skattekroner vil nu gå til infrastruktur og sikkerhedsrammer for en udenlandsk styrke, mens områder som sundhed, klima og uddannelse presses. Danmark får ingen kontrol over de operationelle beslutninger – kun regningen.
USAs politiske situation
Og endelig: signalet. Hvad fortæller det om os, at vi uden tøven stiller vores territorium til rådighed for en stormagt, der i stigende grad domineres af højrenationalistiske, antidemokratiske kræfter? At vi stiller os bag et regime, der undertrykker fagforeninger, angriber minoriteter og undsiger international lov?
Det er ikke en aftale om sikkerhed. Det er en aftale om underkastelse. Danmark bør ikke være en lydstat. Vi bør ikke agere brohoved for en imperiemagt, der gang på gang har vist, at dens definition af “demokrati” er tvivlsom – og oftest afhænger af, hvor olien ligger. Hvis ikke vi kan sige nej til dette, hvornår så?
Det her er ikke et spørgsmål om forsvar. Det er et spørgsmål om princip og historisk ansvar.