48.000 danskere (1%) ejer 29 % af formuen i Danmark. En formueskat på 1% for formuer over 15 mio vil give 11 mia. Der kan altså være råd til mere velfærd.
Det er finanslovstider, og nok en gang er der kommet et forslag til finanslov, hvor der flyttes rundt på relativt små poster. 400 millioner til sundhed. 100 millioner ekstra til socialområdet. Flest penge går til den grønne trepart, som tilgodeses med 2 milliarder kroner.
Grundlæggende er der tale om små korrektioner på forskellige politikområder. Reserven til at forhandle om yderligere tiltag er på 500 millioner kr. Det er meget beskedent. Og det er ærgerligt, at det skal være sådan. For det er faktisk ikke nødvendigt.
Find pengene de rigtige steder
Der er nemlig så enormt mange penge at finde, hvis man kigger det rigtige sted hen. Nemlig hos den rigeste procent af danskerne. Oxfam Danmark har i to rapporter vist, hvor stor den økonomiske ulighed er, også i Danmark på hhv. formue og indkomst.
Kigger man på nettoformuen (dvs. aktiver fratrukket primært gæld) så besad den rigeste procent af danskerne, svarende til ca. 48.000 mennesker på næsten 29 pct. af al nettoformue i Danmark i 2022. Den rigeste procent har lige så meget nettoformue som de fattigste 82 pct. af danskerne, svarende til 3,9 millioner mennesker. I gennemsnit har den rigeste procent en nettoformue på mere end 53 millioner kr. Til sammenligning har den næst-rigeste procent knap 12 millioner kr. i nettoformue. Top 1 pct. skiller sig helt markant ud.
Også på indkomstuligheden, ser man, hvor voldsom forskellen er fra top 1 pct. og alle os andre. Fra 2000-2022 steg indkomsten i snit for en person i top 1 pct. med over 1 million kr. Og det er vel at mærke efterskat og i reale termer, dvs. renset for inflation. Den næstrigeste procent havde til sammenligning en fremgang på 275.000 kr. i snit. Gennemsnittet for hele befolkningen har været ca. 63.500 kr. Og for de fattigste ti procent har der været tale om et fald på knap 13.000 kr.
Uligheden er stigende i Danmark, og formue og indkomst koncentreres i stigende grad hos den rigeste procent af danskerne.
Samtidig står vi overfor massive udfordringer. Klimakrisen kræver massive investeringer, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på, at velfærden er underfinansieret med 22,5 milliarder kr. fra 2015-2023. Set i det perspektiv er det småtterier som finanslovsforslaget flytter rundt på.
Men man kunne sagtens rejse langt flere penge, hvis man gik målrettet efter den rigeste procents enorme indkomster og formuer.
Oxfam viser i en beregning, at en ganske lav formueskat på 1 pct., som kun gælder nettoformue over 15,5 millioner kr. (svarende til formuegrænsen for at være i top 1 pct.) vil kunne give 11 milliarder kr. også selv om man indregner tvivlsomme adfærdseffekter fra den borgerlige regnemaskine i Finansministeriet. Formueskatten løser ikke alle ulighedsproblemerne i formuefordelingen, men den placerer trods alt en retfærdig regning hos en gruppe, der har akkumuleret alt for meget formue, og som med fordel kan medvirke til finansiere de nødvendige tiltag vi står over for.
Lovlig skattespekulation
Hvad angår de rigestes indkomster har Pelle Dragsted fået svar i Skatteministeriet på et spørgsmål om en omlægning af rigmandsskatterne. Spørgsmålet retter sig til en model, hvor top-topskatten på lønindkomst ikke skal starte ved 2,5 millioner kr. som det nu er aftalt, men rykkes ned til 1,5 millioner kr. som svarer til grænsen for at være i top 1 pct. målt ved bruttoindkomst. Dernæst hæves den højeste aktieskat fra 42 pct. til 49 pct. Det betyder nemlig, at den samlede kapitalskat svarer til top-topskatten. Det gør den ikke i dag, hvilket skaber incitament til lovlig skattespekulation, hvor hovedaktionærer kan vælge at udbetale sig selv udbytte frem for løn, og dermed spare top-topskatten. Disse to elementer vil tilsammen rejse 3,3 milliarder kr. inklusive de negative blå adfærdsskøn, som er dybt tvivlsomme.
Forslaget vil også sænke uligheden. Gini-koefficienten sænkes med 0,25 point, hvilket er ganske pænt. I gennemsnit vil man skulle helt op til de rigeste fem procent før skattestigningen ville komme over 1.000 kr. For langt de fleste danskere er skattestigningen 0 kr. eller meget beskeden. For den gennemsnitlige person i top 1 pct. vil skattestigningen være over 83.000 kr. Man går således ind med kirurgisk præcision og beskatter de absolut rigeste danskere.
I alt 14,3 milliarder kroner helt uden at brandbeskatte den almindelige dansker. Samtidigt med at forslagene er med til at reducere uligheden. Det er en ren win-win.