Bag de positive formuleringer om frihed og værdighed, kan der gemme sig markante risici for de personer, der allerede står længst væk fra arbejdsmarkedet. Vores frygt er, at reformen i virkeligheden vil føre til øget social eksklusion, dårligere rettigheder og økonomisk usikkerhed for de mest udsatte grupper.
Danmark står foran en af de største forandringer af beskæftigelsessystemet i nyere tid. Reformen er blevet mødt med skepsis og kritik, især fra Enhedslisten, fagbevægelsen og sociale aktører. Vi advarer om, at reformen kan føre til en forringelse af levevilkårene for de mest udsatte grupper i samfundet, øge uligheden og skabe større sociale skel.
Reformens visioner: Forenkling og frisættelse
Beskæftigelsesreformen 2025 er baseret på anbefalinger fra Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats, og den har opbakning fra flere politiske partier: regeringen samt Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Reformens hovedmål er at forenkle det danske beskæftigelsessystem og skabe en mere individuel og fleksibel indsats for borgerne. Regeringen lover, at ændringerne vil kunne give hurtigere og bedre veje til job eller uddannelse for de fleste borgere. De centrale elementer i reformen omfatter:
Forenkling af målgrupperne:
Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet reduceres fra 13 til 5, hvilket skal gøre det lettere at skræddersy indsatsen til den enkelte borger.
Individuelle indsatser:
Regeringen ønsker at skabe en mere personlig og individuelt tilpasset indsats for de enkelte borgere, hvor behov og ressourcer vurderes på baggrund af deres situation.
Værdigt og balanceret sanktionssystem:
Et nyt sanktionssystem skal motivere borgerne til at komme i arbejde eller uddannelse, men uden at det medfører unødvendig hård behandling.
Frisættelse af kommunerne:
Kommunerne får mere frihed til at administrere indsatsen, hvilket skal gøre dem mere fleksible i deres tilgang til ledige og syge.
Øget involvering af a-kasser og private aktører:
A-kasserne og private aktører får en større rolle i beskæftigelsesindsatsen og skal være med til at sikre, at flere ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet.
Måling af resultater i stedet for processtyring:
I stedet for at måle, hvordan indsatsen udføres, vil reformen fokusere på resultater som beskæftigelse og uddannelse samt borgernes og virksomhedernes tilfredshed.
Reformens vision om at forenkle systemet og give borgerne mere frihed er blevet mødt med stor opbakning fra de politiske partier, der ser det som et skridt i den rigtige retning. Dog er det vigtigt at forstå, at denne reform kan have vidtrækkende konsekvenser for de mest udsatte grupper i samfundet, som måske ikke har de nødvendige ressourcer til at navigere i et system, hvor reglerne er færre, men hvor kravene er højere. En af de grupper, der kan komme til at mærke konsekvenserne stærkt, er de ledige dagpengemodtagere.
Alle er som udgangspunkt jobparate også de syge og udsatte
En af de markante ændringer i Beskæftigelsesreformen 2025 er, at alle kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt bliver registreret som “jobparate”. Det betyder, at personer, der lider af psykiske lidelser, kroniske sygdomme eller andre langvarige helbredsproblemer, nu bliver mødt med krav om at være jobsøgende, uanset deres faktiske helbredstilstand. Dette kan få konsekvenser for mennesker, der står i en situation, hvor deres sygdom hindrer dem i at arbejde, men hvor de risikerer ikke at få den nødvendige støtte.
For eksempel kan en person, der lider af alvorlig angst eller af depression, blive mødt af krav om at søge job, men kan have svært ved at møde op til samtaler eller klare kravene på arbejdspladsen, hvilket kan føre til yderligere stress og forværre personens helbred. Når syge bliver behandlet som om de ikke har et reelt problem, kan det føre til en følelse af håbløshed og frustration. Mange kan føle sig presset til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, selvom de ikke er klar til det, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred og livskvalitet.
En årlig samtale er ikke nok for personer langt fra arbejdsmarkedet
En anden ændring i reformen er den markante reduktion af antallet af lovpligtige samtaler, som de ledige og syge skal have med jobcentrene. Mange borgere, der står længere væk fra arbejdsmarkedet, skal nu kun møde op til én årlig samtale. Denne ændring har vakt stor bekymring, da den kan betyde, at de mest udsatte mennesker ikke får den nødvendige behandling, opfølgning og støtte til at navigere i systemet og komme videre på arbejdsmarkedet.
Mentorordning og læse-, skrive- og regnetest afskaffes
Reformen afskaffer flere støtteværktøjer, der tidligere har været afgørende for mange borgere. For eksempel bliver mentorordninger og obligatoriske læse-, skrive- og regnetests afskaffet. En person, der havde svært ved at forstå systemet kunne få en mentor. Hvis en person har skjulte læse- og skrivevanskeligheder, kan disse ofte gå ubemærket hen uden de obligatoriske tests. Dette kan føre til, at personen ikke får den hjælp, de behøver, og i stedet bliver set som mindre motiveret eller mindre kompetent.
Sygemeldte borgere får sygedagpenge i kortere tid
For de sygemeldte borgere indebærer reformen, at de kun vil modtage fuld sygedagpenge i op til 22 uger, medmindre de lider af livstruende sygdomme. Dette betyder, at personer, der er langvarigt syge, vil få reduceret deres dagpenge. En person med en kronisk sygdom som multipel sklerose eller en alvorlig psykisk sygdom kommer dermed til at stå uden den nødvendige økonomiske støtte. Dette kan skabe en situation, hvor personen ikke længere har råd til at opretholde en grundlæggende livsstil, hvilket kan føre til yderligere problemer med helbredet og økonomien.
Dømte borgere mister retten til sociale ydelser og risikerer hjemløshed og social eksklusion
Personer, der er dømt til retspsykiatrisk behandling, mister retten til sociale ydelser. Dette kan få katastrofale konsekvenser for mennesker, der allerede står i en meget sårbar situation. Uden adgang til sociale ydelser risikerer de at ende i hjemløshed eller gæld, hvilket kan føre til en spiraleffekt af sociale problemer og kriminalitet. Det er svært at se, hvordan en person, der har været igennem et retssystem og nu er under behandling, vil kunne klare sig uden støtte fra samfundet. Denne ændring kan føre til en stigende belastning på sundhedsvæsnet og det sociale system, da de ramte borgere kan ende med at havne i en endnu sværere situation.
Dagpengemodtagere får 4 samtaler på 6 måneder
Dagpengemodtagere skal fremover kun have to samtaler med a-kassen inden for de første tre/fire måneders ledighed, og den første samtale skal være fysisk. Derefter overgår de kommunen for yderligere to samtaler, altså fire samtaler på seks måneder.
Dagpengemodtagere skal selv styre deres jobsøgning
De ledige skal selv styrer deres jobsøgning via digitale platforme og selv holde styr på deres CV, joblog og ansøgninger. Dette kan være en udfordring for de personer, som ikke har de nødvendige digitale kompetencer eller som er langt væk fra arbejdsmarkedet. De kommer til at mangle den nødvendige støtte. Det forstærker uligheden mellem de ressourcestærke borgere og de, der har svært ved at håndtere systemet alene.
Retten til seks ugers uddannelse fastholdes
Dagpengemodtagere bevarer dog retten til seks ugers jobrettet uddannelse efter fem ugers ledighed. Uddannelsesløftet på 80% af dagpengene afskaffes, mens uddannelsesløftet på 110% fortsætter for udvalgte erhvervsuddannelser.
Konklusion: Øget kompleksitet og ulighed?
Beskæftigelsesreformen 2025 er en stor ændring, og dens intentioner om at forenkle systemet og give borgerne mere frihed er positive. Men ændringerne kan føre til, at de mest sårbare bliver overset og deres muligheder forringes. I stedet for at opnå større frihed og værdighed kan reformen føre til øget ulighed, fattigdom og social eksklusion. Det er nødvendigt at evaluere reformen og justere dens tiltag, hvis den ikke sikrer social inklusion og lige muligheder for alle.