Mange håber på klimaløsninger fra EU, men faktisk er EU’s grundprincip om fri bevægelighed medskyldig i at pumpe vores atmosfære fuld af CO2.
Frederik Kronborg, Rød+Grøn
Et af de bærende principper i EU’s første traktat var at fjerne toldmure og gøre det lettere for medlemsstandenes arbejdsstyrker at tage arbejde i de øvrige lande. Princippet om arbejdsstyrkens fri bevægelighed har skabt debat om social dumping, men der er også brug for at se på konsekvenserne for vores klima.
EU vægter kulindustri over klima
Siden klimaet for alvor er kommet på dagsordenen i Danmark og resten af Europa, har mange kigget mod netop EU efter løsninger. Men der skal grundlæggende ændringer til, før EU kan blive en positiv aktør for klimaet.
EU baserer sig i dag på fire bevægelsesfriheder: for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Formålet er at sikre fri og lige adgang til det europæiske marked, og derfor vægtes de fire friheder over hensynet til alt andet. Også selvom bevægelsesfriheden medfører en masse forurenende transport. I EU er virksomheders markedsvilkår nemlig vigtigere end både hensynet til lønmodtagernes arbejdsforhold og til klimaet. Sagt på en anden måde: EU’s grundlag prioriterer den tyske kulindustri højere end den lurende klimakatastrofe.
Køb lokalt! Eller hvad?
Et klassisk modsvar har været at sætte fokus på det politiske forbrug: Den enkelte EU-borger skal være opmærksom i supermarkedet og kun købe varer, der er produceret lokalt, så der er sparet CO2 ved en kortere transporttid. Problemet er, at man ikke altid kan se, hvor meget CO2, der er brugt på selve produktionen af varen.
Lad os bruge tomaten som eksempel: En tomat produceret i Danmark fremfor i Spanien kan virke som det oplagte klimavalg, da tomaten ikke er fragtet fra Sydeuropa i lastbil. Imidlertid kan man ikke vide, hvordan tomaten er blevet til i Danmark. Den har formodentligt groet i et drivhus. Hvis dette drivhus er drevet af strøm direkte fra et kulkraftværk, har det en stor negativ indflydelse på klimaregnskabet. Er det derimod drevet af overskudsenergi, er det en anden sag. Men det har man forbruger i dag ikke den fjerneste anelse om. Et skridt i den rigtige retning kunne være obligatorisk klimamærkning, så virksomhederne er tvunget til at vise, hvor stort et CO2-aftryk den enkelte vare har sat.
Vi har brug for grønnere europæisk transport
Et andet tiltag, der åbenlyst ville mindske klimaaftrykket for varer i EU, er bedre og grønnere måder at transportere varerne på. I dag bliver langt den største del af den europæiske transport udført af lastbiler drevet af diesel, som i dén grad forurener.
Vil man for alvor ændre noget her, kræver det massive investeringer i det europæiske tognet, så vi kan få containerne af vejene og over på sporene. Det vil samtidig kræve, at vi investerer i såkaldt citylogistik. Det vil sige, at mens de lange transportruter skal varetages af tog, så skal varerne fra tog til mindre køretøjer, der kan bringe dem det sidste stykke ind i både byer og landområder.