Emma Holtens velfortalte bog kommer omkring den økonomiske teoris betydning for kvinder, omsorg og samfund og lægger op til en debat om den gode samfundsvidenskab og det gode samfund.
Økonomiske analyser er ikke objektiv videnskab, og det budskab er med Emma Holtens mange oplæg og hendes bog nået ud til det ganske land. Jeg har hørt, at nogle medlemmer vil bruge bogen som udgangspunkt for diskussioner i studiekredse, og det er den velegnet til. Den kommer forbi mange emner og har mange kilder. Jeg har valgt i min anbefaling af bogen at supplere med andre kilder og argumenter.
Matematiske formler er sande, men hvad med de antagelser de bygger på?
Emma nævner, at økonomer vil lave modeller af samfundet, ligesom naturvidenskaben har skabt modeller af verden. Enheden er ikke en meter, men prisen. På baggrund af denne og andre antagelser som at drivkraften er menneskets egoisme og fornuft, udarbejdes formler, der omsætter samfundet til tal.
Som Emma undrer jeg mig over økonomers antagelse af, at en persons løn er lig personens produktivitet som er lig hvor effektivt arbejdskraften bruges til at skabe varer og tjenester. Denne antagelse benyttes til at nedlægge og forkorte uddannelser. Den bruges også til at bilde os ind, at ekstremt højtlønnede har fortjent deres rigdom, fordi de er ekstrem produktive. Mens lavtlønnede per definition ikke er produktive. Er det en videnskabelig antagelse, der skal retfærdiggøre ulighed i velstand?
Økonomen Richard Thaler har bevist, at mange af den økonomiske teoris antagelser ikke er sande. Du kan læse hans eksempler i Adfærdsøkonomi. Hvordan vi afslørede det ufornuftige menneske og på nobelprize.org og Youtube. Han kan fint supplere Emmas andre kilder.
Værdien af kvinder og omsorg i økonomien
Emma understreger, at omsorg og relationer er grundlaget for vores liv – også for økonomers liv. Det er derfor underligt, at det tillægges så lidt værdi. Det undrer mig, at regeringer ikke vælger at bruge penge på daginstitutioner, uddannelse og oldingepleje, men i stedet bruger milliarderne på at give skattelettelser og erhvervsstøtte til de rigeste, fx en halv mia. til Danish Crowns kødpålægsfabrik i Manchester i 2023, der samtidig lukker slagterier i Danmark, og på at se igennem fingre med snyd, fx udbetalte staten i 2015 235 mia. kr. i negativ moms. 2% af angivelserne blev kontrolleret, se side 3 i rapporten. Efter at have set tv-dokumentaren Den Sorte Svane har jeg indtryk af, at regeringerne stadig ikke passer på fælleskassen.
Emma fortæller om kampen mellem kønnene og klasserne, når det gælder værdien af kvinders arbejde og af omsorg. Men er det bare de grådige og selvforherligende, som taler om det ubetydelige omsorgsarbejde for at gøre det acceptabelt at udbetale en ubetydelig løn? Og gælder det ikke også meget andet arbejde?
Hvordan lykkes det de grådige at vinde kampen?
Jeg kunne godt have tænkt mig, at Emma beskæftigede sig endnu mere med, hvordan det er lykkes at gøre denne form for økonomi til en, som mange tager for givet. Emma nævner den amerikanske kamp om læseplanen på økonomistudiet. Man kunne også nævne interesseorganisationer, som systematisk spreder disse forestillinger gennem tænketanke, konferencer, videnskabelige artikler, lobbyisme mm.[1]
Hvis du vil have indsigt i, hvordan det lykkes, så se Dopesick, en tv-serie fra 2021. Den fortæller om, hvordan det lykkedes et familieejet medicinalfirma at blive endnu rigere gennem udbredelsen af behovet for det smertestillende middel OxyContin. Det er resulteret i en narkoepidemi i USA. Tv-serien kommer omkring mange af virksomhedens kneb.
Du kan også vælge at læse Det blinde øje af Mathilde Walter Clark. Bogen skildrer, hvordan det lykkes minkproducenter at få medier og politikere til at fremføre en historie, som skjuler væsentlige sider af sagen, og som ender med at give dem ekstrem store beløb i kompensation fra fælleskassen.
Jeg håber, at I efter endt drøftelse vil skrive en artikel i Rød+Grøn og komme med jeres bud på, hvad vi kan gøre.
[1] Se fx Ove Kaj Pedersen (2011): Konkurrencestaten: 22-24