Jonas Schmidt, Faaborg-Midtfyn
CEPOS kalder sig for en borgerlig liberal tænketank. Om ordet tænketank står der i den danske ordbog, “institution, afdeling eller kreds af personer hvis opgave er udvikling af nye idéer”. CEPOS kommer dog ikke med nye ideer. De udfordrer heller ikke deres eget tankesæt. Tværtimod har de et fokus: at sænke skatten og privatisere samfundet.
CEPOS påstår at Danmark har verdens højeste skattetryk. De har mange flotte tal og statistikker der beviser det. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt. I en analyse fra arbejdernes erhvervsråd fra 2019, udarbejdet af senioranalytiker Jon Nielsen, ligger Danmark kun nr. 6 blandt de 18 lande i Vesteuropa, når vi måler skattetrykket. CEPOS udregning sammenligner nemlig usammenlignelige tal. Hvorimod Jon Nielsen sammenligner sammenlignelige tal. Det bliver meget teknisk, men ikke desto mindre er der argumentation for at CEPOS meget vel tager fejl. På trods af dette, servere medierne ukritisk igen og igen CEPOS påstand om, at Danmark har verdens højeste skattetryk.
Hvad angår CEPOS ønske om at privatisere vores samfund, så er det jo en politisk ideologi de kæmper for der. Ønsker man et velfærdssamfund for os alle sammen, eller et privatiseret samfund for de stærke? CEPOS ønsker det sidst nævnte. Men når man kigger på kapitalismens højborg USA, og de sociale og økonomiske problemer landet har, så virker privatisering ikke som en særligt god ide. Alligevel fremhæver medierne kun CEPOS positive analyser af privatisering og ignorere de åbenlyse problemer det kan medføre.
Problemet i det hele er, at CEPOS ikke bliver udfordret på deres ideer af medierne, og at de samtidig får en masse taletid i de selv samme medier, der ikke udfordre dem. Blandt andre bruger TV2 tit CEPOS som sandhedsvidne. Og når en selverklæret “borgerlig liberal tænketank” ukritisk kan præsentere deres ideologisk baserede resultater som fakta i bedste sendetid, selvom samme fakta let kan udfordres på dets rigtighed, så har vi et demokratisk problem. Intet medie med respekt for sig selv, ville lade et politisk parti helt ukritisk fremlægge deres politik og de statistikker de bruger, som sandheden. Men fordi CEPOS er en tænketank og ikke et politisk parti, så har de frit spil. Selvom deres agenda, i alt hvad de gør, er 100% politisk motiveret. Det blå Danmark har derfor uforstyrret deres egen propaganda maskine, der evig og altid får taletid i medierne og får bragt deres budskab ud som sandheden til befolkningen.
Tænk hvis den socialdemokratiske netavis Pio Pio fik samme behandling i medierne som CEPOS? Hvis de ukritisk kunne præsentere deres artikler og undersøgelser som sandheden. Den tanke er absurd, for de er jo et socialdemokratisk medie. Men hvis Pio Pio derimod var en uafhængig tænketank, ville medierne så bruge dem som sandhedsvidner, selvom indholdet og ideerne var de samme? Den tanke er derimod interessant. Jeg håber det ikke, da vi bare ville få det præcis samme problem som med CEPOS. Den eneste forskel ville være, at den politiske linje ville være rød for hver en pris, modsat CEPOS linje som er blå.
Det store spørgsmål er nu, om medierne tør stoppe med at behandle CEPOS som sandhedens kilde og begynde at udfordre dem, som det politiske organ de er? Jeg tvivler, for som man siger på engelsk, “money talks”. CEPOS har stor opbakning af rigmænd og virksomheder. De samme rigmænd og virksomheder, der ville profitere af, at CEPOS politiske agenda blev til virkelighed. Så det ville enten kræve enorme økonomiske ressourcer at udfordre dem, eller enormt journalistisk mod. Og hvem ved hvor ejerne og cheferne fra diverse medier står? De ligger deres medies og derved deres journalisters linje, en linje der næppe ville gå stik imod deres egen overbevisning. Hvis de sympatisere med CEPOS politiske ideer, så stikker problemets rødder endnu dybere, for så bliver der aldrig gjort op med den blå propagandamaskine.