Sammenlignet med de fleste andre lande er Danmarks niveau for korruption og gennemsigtighedsproblemer formelt lavt. Men hvis man graver blot et enkelt spadestik dybere, er der betragtelige problemer – herunder partistøttereglerne, partiernes hemmelige pengeklubber og svingdørsproblematikker.
En person – en stemme
Demokrati er et af de begreber, som kan betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge.
Danskere ved dog instinktivt, hvad det vil sige, at vi lever i et repræsentativt demokrati. Vi har hver en stemme til folketingsvalg og retten til frit at ytre os. Herigennem får vi indflydelse på udformningen af de love, regler og procedurer, der gælder i vort samfund. Arbejdet med denne udformning varetages af vores repræsentanter i Folketinget på Christiansborg. Det er meningen, at det skal være et retfærdigt system for alle, og alle har derfor netop én stemme. Heraf følger det logisk, at det er udemokratisk, hvis nogle har mere indflydelse end deres ene stemme.
Store penge og svingdøre i amerikansk politik
Det amerikanske præsidentvalg, som netop er overstået, er et andet eksempel på, hvordan et repræsentativt demokrati kan se ud. Ved valget donerede organisationer og milliardærer svimlende summer til deres foretrukne kandidat. Elon Musk donerede alene mere end en kvart mia dollar.
Præsidentvalget blev det dyreste i historien og kostede i følge Financial Times svimlende 3.5 mia. dollars. En stor del af pengene blev brugt af de såkaldte Super PACs, som er organisationer, der indsamler penge og bruger dem til at føre valgkampagne for kandidaterne. Dette opfattes af mange som et demokratisk problem, da kritikere mener, at denne form for uhæmmet adgang til at donere til politikerne er legaliseret korruption. Dertil kommer svingdørsproblematikken, som handler om, at den politiske klasse og virksomheder ofte udveksler personale, så personer, der den ene dag agerer som repræsentanter for befolkningen, den næste befinder sig i en stilling i et firma, som han eller hun tidligere har reguleret. Dette skaber en interessekonflikt og kan også opfattes som korruption.
Er USA stadig et demokrati?
Et større studie fra Princeton af 1779 forskellige politikkers resultat har fastslået (Martin Glens & Benjamin I. Page: Testing Theories of American Politics: Elites, Interest Groups, and Average Citizens), at borgerene næsten ikke har indflydelse på politikkens udformning. Kun fem procent af lovgivningen tilgodeser almindelige amerikanere, mens hele 78 procent af lovene er dikteret af de rigeste. Dette studie indikerer, at USA ikke længere er et demokrati i traditionel forstand, men i stedet bedre kan kategoriseres som et oligarki eller plutokrati, hvor meget rige enkeltpersoner eller familier reelt regerer landet.
Kendetegnene for disse styreformer er stor økonomisk ulighed, lav social mobilitet og at de lavere klasser udnyttes til gavn for de rigeste. Dette matcher i høj grad det nuværende amerikanske samfund, hvor mindstelønnen er 7.25 dollar og der hersker ekstrem ulighed.
De hemmelige danske pengeklubber
Herhjemme kan man anonymt donere 23.600kr til politiske partier, og der er ingen øvre grænse for, hvor mange penge man kan donere, så længe partierne offentliggør, hvem der giver større beløb. Dertil kommer, at der findes hemmelige pengeklubber, som partierne kan modtage større anonyme beløb igennem. Derved omgår klubberne reglen om anonymitet. Klubberne kritiseres ofte, da de skaber en ugennemsigtighed, og vi derfor ikke kan vide, om politikerne har interessekonflikter.
De politiske svingdøre er også åbne i Danmark. Det vil sige, at politikere kan gå direkte fra Christiansborg til en stilling i det private erhvervsliv i en organisation, som de forinden har haft til opgave at regulere. Dette skader politikernes integritet og kan føre til interessekonflikter, hvor man som politiker har incitament til at tilgodese en virksomhed eller branche for at styrke sine egne chancer for en god stilling. Dette er et område som bliver kritiseret af blandt andet EU, og det er ikke nogen ny kritik.
Løsninger møder politisk modstand i Folketinget
I følge Transparancy International er der især tre områder, der er bekymrende for Danmark. Dette er partistøttereglerne, reglerne for lobbyisme og Offentlighedsloven.
Partistøttereglerne omtales af Transparancy International som en sort plet på europakortet. Reglerne virker ikke efter hensigten og har mange gange fået kritik af antikorrutptionsenheden GRECO.
Løsningerne på problematikkerne er relativt enkle: Man kan fjerne de paragraffer i offentlighedsloven, der reducerer gennemsigtigheden. Lobbyismereglerne kan ændres, så de lever op til EU standarder for gennemsigtighed, og partistøttereglerne kan helt omskrives, så de i højere grad flugter med princippet om en person – en stemme.
Forslag, der stilles for at lave bedre regler er dog desværre svære at få vedtaget. Eksempelvis fremsatte Enhedslisten i starten af 2024 et forslag om åbenhed i partistøtten, der skulle sikre, at alle beløb over beløbsgrænsen blev offentliggjort. Forslaget blev stemt ned af S, V, DD, LA, M og KF.