Regeringens “ghettopakke” har fået en gruppe mennesker til at svare igen med kampagnen GHETTOGETHER. Linnea Waade Biermann og Maiken Exner er blandt initiativtagerne. Missionen er, at ghettopakken bliver droppet, og at regeringen holder op med at lave deres egen definition af, hvad en ghetto er.
Eva Hyllegaard, Rød+Grøn
Hvordan opstod GHETTOGETHER?
Linnea: Det opstod på Krogerup Højskole. Vi gik der sammen med cirka 30 andre, der var med til at starte kampagnen, fordi ghettoudspillet var noget, vi virkelig kunne blive indignerede over. Der er ikke nogen af os bag kampagnen, der selv bor i et listet område og bliver ramt af det – og det er både en svaghed og en styrke at være i den position.
Vi kan godt blive mødt med spørgsmålet om, hvorfor vi råber så højt på nogle andres vegne – “I aner jo ikke, hvad det handler om”. Andre synes, det er fedt, at privilegerede unge mennesker, der går på højskole i Nordsjælland, også synes, det her er forfærdeligt, handler på det og bruger deres stemme.
Maiken: Derfor har det også været vigtigt fra starten – og det er derfor, vi hedder GHETTOGETHER – at det ikke er os, der kommer og snakker på andre menneskers vegne, men at vi kan være en motivation til at gøre noget. Eller en hjælp, fordi vi har nogle midler.
Hvad er problemerne med ghettoudspillet?
Linnea: Der er to dele af det. Hvis man anerkender, at der er parallelsamfund i Danmark, så er det ikke sådan her, man løser problemerne. Det giver ingen mening at behandle mennesker sådan her, selv om de boede i et såkaldt parallelsamfund. Så er der den anden del af det: at de konkluderer, at der er ghettoer i Danmark, stigmatiserer nogle mennesker, der slet ikke har brug for den negative omtale.
Maiken: Vi har også været irriterede over, hvordan man har kigget på problemet og forsøgt at løse det. Problemet er, at der ikke er nok billige boliger, som folk kan betale i Danmark. Mange mennesker bor i de billigste almene boliger, fordi de ikke har råd til andet. Mennesker, der er fattige eller uden job. Nu vil man så rive deres boliger ned uden en plan for, hvor de så kan bo.
Kan man gøre noget for at skabe et andet syn på de her boligområder?
Maiken: Tidligere hørte det her område under Boligministeriet, hvor det nu hører under integrationsministeriet. Det er på et højere niveau, hvor man taler om “sorte huller i danmarkskortet”, som Lars Løkke gjorde i sin nytårstale. Det, vi kan gøre, er at stille krav til politikerne og medierne om at behandle det her område nuanceret.
Linnea: At anerkende ordet ’ghetto’ har også en kæmpe effekt. At få folk til at se på, hvordan de snakker – det er helt ned til det mindste ord.
– Der er mange fede initiativer og gode kræfter, der er gået ind i den her sag, men der har ikke været en fælles modstand. Man går død i det, hvis man ikke føler den store opbakning. Derfor vil vi gerne samle kræfterne og vise stærk fælles modstand mod “ghettopakken”.