Vil den endelige vedtagelse af “Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme”, som Enhedslisten er med i, gøre enhver kritik af Israel til et udtryk for antisemitisme og hvordan defineres begrebet.
I juni indgik Folketingets partier inkl. Enhedslisten en “Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme”[i]. Jeg er bekymret for konsekvenserne af den, og anbefaler derfor ligesom bl.a. Antiracistisk udvalg, at partiet trækker sig fra aftalen og fremlægger et bredt udspil imod racisme og hadforbrydelser i stedet.
Antisemitisme og kritik af Israel
For det første bygger aftalen på en meget kritiseret definition af antisemitisme, der inkluderer nogle former for kritik af Israel. Det er IHRA’s arbejdsdefinition[ii], der er et resultat af Israels og zionisters arbejde for at promovere “den nye antisemitisme”, hvor antizionisme bliver opfattet som antisemitisme[iii]. Dels dækker definitionen direkte “jødiske institutioner”, som mange lande der bruger den opfatter Israel som. Og dels følger der 11 eksempler med den uklare definition, hvor det fremgår, at den omfatter fx at “Nægte det jødiske folk dets ret til selvbestemmelse, f.eks. ved at hævde, at staten Israels eksistens er et udslag af racistiske ambitioner.”, hvilket blot er fakta om zionismen.
Aftalen bygger på handleplanen mod antisemitisme fra 2022[iv], der baseres på IHRA’s definition (s.7). Eksemplerne nævnes ikke, men der står ikke at de ikke er omfattet. Det fremgår senere, at man gerne må kritisere Israels handlinger (s.8), men det står ikke som en del af definitionen, og eksemplet ovenfor gælder heller ikke Israels handlinger men baggrund. Definitionen kræver ikke ny lovgivning, men forventes at få konsekvenser ved at benyttes af myndigheder og civilsamfund og i samfundet i øvrigt (s.8). Det kan fx være i uddannelsessektoren som i andre lande[v]. Over 100 internationale menneskerettighedsorganisationer har advaret mod at bruge IHRA’s definition[vi].
Aftalen går videre end handleplanen ved 7 gange at nævne Israel, fx ved at problematisere “at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse” og “foragt for staten Israel”. Når definitionen er uklar og skal fortolkes i praksis, er det vigtigt, hvilken fortolkning der lægges op til.
Udbredelse af definitionen og monitorering
For det andet vil aftalen udbrede kendskabet til antisemitisme, bl.a. gennem institutioner som Jødisk Informationscenter, der åbent bruger IHRA’s definition inkl. eksemplerne[vii]. AKVAH, der skal monitorere omfanget af antisemitisme samt bede sociale medier om at fjerne indhold og evt. politianmelde det, gør det samme[viii].
Retssikkerhed
For det tredje skal det ifølge aftalen være muligt for politiet at udpege strafskærpelseszoner for hadforbrydelser. Det er problematisk at overlade den slags beslutninger til politiet, den udøvende magt. Desuden fjernes kravet om retskendelser for at fjerne “terrorrelateret indhold” fra nettet.
Aftalens kontekst og konsekvenser
Det er svært ikke at se aftalen i kontekst af Israels krigsforbrydelser mod palæstinenserne efter terrorangrebet d. 7. oktober 2023, det sidste nævnes endda i aftalen (men ikke det første). Mange aktive i pro-Palæstina bevægelser og demonstrationer frygter for aftalens konsekvenser for deres ytringsfrihed, herunder bl.a. Jøder for Retfærdig Fred[ix].
Hovedbestyrelsens beslutning
Hovedbestyrelsen har d. 27/8 besluttet, at Enhedslisten foreløbig bliver i aftalen, men ikke vil stemme for ny lovgivning, der kriminaliserer kritik af Israel. Men definitionen af antisemitisme implementeres ikke gennem nye love men gennem fortolkningen af antisemitisme, der jo er en form for racisme og dermed omfattet af racismeparagraffen (266b) og hadforbrydelsesparagraffen (81). Og aftalen har en række problematiske initiativer, der ikke kræver lovgivning. Så jeg anbefaler fortsat, at Enhedslisten trækker sig med det samme og fremlægger et bredt forslag til bekæmpelse af racisme og hadforbrydelser. Antiracistisk udvalg har indsendt et katalog over egnede forslag til HB.
Hvis Enhedslisten bliver i aftalen
Selv hvis Enhedslisten bliver i aftalen, er der ting vi kan gøre, som også blev foreslået på HB-mødet men ikke vedtaget, hvilket undrer mig:
- At melde ud, at vi er imod IHRA’s zionistiske definition af antisemitisme, hvilket også vil stemme med årsmødevedtagelsen om at være et antizionistisk parti.
- At foreslå, at Danmark udskifter IHRA’s definition med Jerusalem Declaration[x], som er anbefalet af menneskerettighedsorganisationer.
- At fremlægge et bredt udspil imod racisme og hadforbrydelser for at vise en bedre vej frem. Vi har ventet på den nationale handlingsplan mod racisme i årevis.
Min opfattelse er, at aftalen går imod Enhedslistens politik. Jeg mener derfor, at vi bør trække os med det samme, men hvis ikke det sker bør vi tage andre initiativer på området.
[i] https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Aftaletekst.pdf [ii] https://holocaustremembrance.com/resources/ihras-arbejdsdefinition-antisemitisme [iii] https://jewishcurrents.org/interrogating-the-new-antisemitism [iv] https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Antisemitisme-handlingsplan.pdf [v] https://www.972mag.com/elsc-ihra-antisemitism-palestinians-europe/ [vi] https://www.amnesty.org.uk/press-releases/un-must-respect-human-rights-while-combatting-antisemitism-letter [vii] https://joediskinfo.dk/vidensbank/hvad-er-antisemitisme [viii] https://mosaiske.dk/wp-content/uploads/akvah-rapport-om-antisemitiske-haendelser-2023.pdf [ix] https://www.jfrf.dk/hvad-laver-jfrf/handleplan [x] https://jerusalemdeclaration.org