DEBAT: Det er en gave til erhvervslivet, når SVM-regeringen fjerner afgifter

SVM-regeringen bilder os ind, at de fjerner afgifter, fordi mange borgere er bekymrede for deres økonomi.

Men de gør det, fordi det er et ønske fra erhvervslivet, og fordi det passer til tanken om minimalstaten.

SMV-regeringen taler om chokolade og kaffe for at flytte vores opmærksomhed fra prisstigninger på danske landbrugsvarer, som er støttet med milliarder af kroner fra fælleskassen.

Af: Katarina Held, Østerbro afdelingen

Siden 2020 er priserne på fødevarer steget med 31%.[i] Det vil sige, at du i dag skal betale 131 kr. for den mad, som du i 2020 skulle betale 100 kr. for. Oksekød og smør er det seneste år steget omkring 20%, og mælk, ost og æg med 9%.[ii]

En ud af fem danskere (18%) er i risiko for at ende i fattigdom eller social eksklusion, og en ud af ti er økonomisk sårbar (kan ikke betale en uforudset regning på 10.000 kr. som en tandlægeregning).[iii] [iv] Alligevel har flertallet i Folketinget besluttet at forringe kontanthjælpen fra juli i år. [v]

Det er derfor ikke troværdigt, når SVM-regeringen påstår, at den vil gøre noget for at forbedre borgernes økonomi i hverdag. [vi] [vii]

Hvis SVM-regeringen ville vise omsorg for befolkningen og klimaet, så er der mere effektive midler end at fjerne afgiften på slik og el.

Afgiften vil ende som profit – ikke billigere priser

Mindre afgift betyder 16,4 mia. kr. mindre til velfærd. Fælleskassen kommer til at mangle de 2,4 mia. kr. fra sukkerafgiften og de 14 mia. kr. fra elafgiften. [viii] Færre penge i fælleskassen passer til drømmen om minimalstaten.

Hvor ender så pengene?

Pengene fra afgiften vil ende som øget profit til producenter og/eller butikker.

Priserne i butikkerne bestemmes af udbud og efterspørgsel. Prisen bestemmes kun delvis af de omkostninger producent og butik har. Min egen oplevelse er, at i Danmark koster varerne stort set det samme uanset butik, og varemærkerne er også stort set de samme. Der er altså ikke megen konkurrence. I 2024 havde Danmark da også 2. pladsen, når det gjaldt høje priser i EU.[ix] [x]

Hvis alle slikproducenter eller butikker beholder de nuværende priser, hvad kan Mette Frederiksen så gøre? Ingenting!

Hvad kan vi lære af, at afgiften på parfume, sminke og cremer forsvandt i 1991?

Det lykkedes Anders Fogh Rasmussen (V) at fjerne afgiften på parfume, sminke, cremer med mere i 1991. Begrundelsen var at mindske grænsehandlen. [xi] [xii]

Jeg kan tydelig huske, at priserne på cremer og parfumer IKKE blev væsentlig billigere, da afgiften forsvandt. Vi havde jo alle vænnet os til de høje priser, og der var ikke alternativer, så pengene endte som profit i stedet for i fælleskassen.

Den eneste undersøgelse af konsekvenserne, som jeg har kunnet finde, er et svar fra skatteministeren (V) i 2003. Han siger, at staten fik færre penge i kassen, og det er tvivlsomt om det øgede beskæftigelsen og omsætningen i Danmark. [xiii]

Er der et behov for at fjerne afgiften på sukker?

12 kr. for en pose slik på 120 gram i Brugsen i disse dage – Er det meget dyrt?

Danskerne har det højeste slikforbrug i verden. Sammen med chokolade, sodavand og andet sødt bliver det til 35 kg. En femtedel af danskernes kost kommer fra søde sager, men det bør højst være en tyvendedel. [xiv]

Sukkerforbruget står for 2 % af den samlede klimabelastning i Danmark.[xv]

Det høje energiindtag øger risikoen for sygdomme[xvi] og dermed mindre livskvalitet og højere sundhedsudgifter, men sundhedsministeren (V) er fuldkommen ligeglad.[xvii]

Er der et behov for at fjerne afgiften på el?

Nej, der er bedre veje til klimaforbedringer og til at mindske økonomisk ulighed. Lad dig derfor ikke forføre af disse argumenter.[xviii] [xix]

Billigere el kan få os til at sløse med el-forbruget og dermed øge forbruget og slide mere på el-produkter og el-produktionsapparatet.

Hvem vil SVM-regeringen gøre glade?

Dansk Erhverv jubler over, at afgifterne sænkes. Brian Mikkelsen siger: ”Fjernelsen af de to afgifter var faktisk en del af det byrdekatalog, som vi gav til regeringen tilbage i 2025.”[xx]

Dansk Industri jubler også.[xxi]

Mette Frederiksen antydede i begyndelsen af debatten, at fødevareproducenterne i Danmark måske har en del af skylden for de høje priser.[xxii] Det fik Landbrug & Fødevarer til at reagere.[xxiii] Og SVM-regeringen fik sat en ny dagsorden nemlig prisstigninger på chokolade og kaffe fra udlandet.[xxiv] Dermed får udlandet skylden og ikke de få danske fødevareproducenter, som støttes af fælleskassen med milliarder og atter milliarder af kroner.

Novo vil tjene mere, når borgere spiser mere sødt, hvis prisen falder, samtidig med at prisen på de sunde madvarer stiger. Højt energiindtag øger både risikoen for diabetes 2 og for fedme – og dermed behovet for de to typer medicin, som Novo producerer.

Hvem bliver taberne?

Borgerne taber, fordi

der kommer færre penge i fælleskassen,
priserne vil ikke falde tilsvarende, men profitten vil øges,
øget forbruget af sukker vil øge risikoen for sygdomme og udgifter til medicin,
regeringen støtter fødevareproducenter med milliarder fra fælleskasse, mens producenterne sælger på verdensmarkedet til den højeste profit.

Klimaet taber, fordi