Den 2. februar nedstemte HB-flertallet både forslag fra ut. om, at Enhedslisten synligt skal bakke op om beboernes forventede sejr ved EU-Domstolen den 13. februar og skal implementere den statsborgerskabspolitik, som hele to årsmøder har vedtaget.
Det lover ikke godt for kommunevalget, da det er to emner, som kan stille os stærkt i valgkampen: Dels stiller EU-Domstolens foreløbige afgørelse (som næppe ændres afgørende) SF et rigtigt skidt sted – men det gælder også SD. Og dels vil vores vedtagne statsborgerskabspolitik give stemmeret til 10 %, som i dag er udelukket fra folketingsvalg – men som har stemmeret til kommunevalget. Derfor er det direkte dumt, hvis Enhedslisten ikke gør sig til talerør for denne store gruppe.
EU-afgørelsen er en sejr, som Enhedslisten bør promovere
Almen Modstand – Århus opfordrede Alternativet, Enhedslisten og de Radikale til markante politiske reaktioner på EU-afgørelsen. I det lys er det uforståeligt, at HB-flertallet afviste, at det skulle omtales på hjemmesiden.
Ikke mindst når Victoria Velasquez’ kommentar til den foreløbige EU-afgørelse om mindstelønsdirektivet i januar straks kom på, se: Mindstelønsdirektivet bør annulleres – siger EU’s generaladvokat | Enhedslisten. Hvorfor skulle ghettosagen så gemmes?
‘Ikke strengt nødvendig’ er et grænseløst argument for tavshed
FUs eneste begrundelse var, at det ikke er “en strengt nødvendig prioritering”, at den kommer på hjemmesiden. Den købte HB uden et ord om, er det godt eller skidt?
Men det bliver ved. For på et offentligt møde i Århus begrundede Pelle Dragsted det med, at “vi har en forskellig opfattelse af synlighed”. Det er muligt, men kan vi ikke blive enige om, at Victorias opslag på hjemmesiden er mere synligt end et opslag, som ikke er der? Måske er det selve synligheden, som ikke er ‘strengt nødvendig’?
Om statsborgerskab – som 10 % er udelukket fra
Det samme gælder åbenbart også automatisk statsborgerskab, som stadig ikke er implementeret – snart fire år efter vedtagelsen. FU’s begrundelse var, at man ved valget i 2022 lavede kampagne om statsborgerskab. Men desværre ikke med indholdet fra årsmøderne i 2021 og 2022, hvilket jeg forgæves har bedt om dokumentation for.
Og havde de gjort det, havde vi nok også hørt det – i det mindste som larm fra Fredrik Vad, Messerschmidt og Støjberg.
Men vi havde til gengæld også vundet sympati fra mindst en tiendedel af befolkningen – men sikkert også mange flere. For det har en appel til alle, som støtter en anstændig udlændingepolitik.
Ikke et spørgsmål om ‘dem og os’ – men om anstændighed
I forlængelse heraf vil jeg gerne rette en misforståelse, som ofte mærkes i debatten: Nemlig, at vi her skal være skarpe for at få flere indvandrer-stemmer. Og måske endda underforstået: At vi derved risikerer at miste ‘almindelige dansker-stemmer’. Intet er mere forkert, hvilket jeg vil belyse med et eksempel.
HB vedtog i efteråret en udtalelse, som vores FU-ansvarlige nægtede at lægge på hjemmesiden og derfor ikke kom offentligt ud. I stedet blev den gemt væk på ‘Vores.Enhedslisten’, så den nærmest er umuligt at finde, se:
https://vores.enhedslisten.dk/ikke-kategoriseret/29055/.
Hvorfor skjule, at flertallet støtter vores Palæstina-politik?
Udtalelsen fremhæver en undersøgelse, som fx viser, at ca. 60 % støtter en anerkendelse af Palæstina – ligesom de fleste støtter os på de andre vigtige spørgsmål, se: Meningsmåling: Danskerne bakker op om humanitær hjælp, våbenforbud og anerkendelse af Palæstina – Puls48.
Selv om det ikke er min livret, kan jeg i det mindste forstå en tilbageholdenhed med holdninger, som ikke er så populære i den brede befolkning. Men at skjule dem, når vi har flertallet med os, giver absolut ingen mening.
Vi kan stadig nå at ændre signaler – årsmødet bliver vigtigt
Det siges, at politik er for vigtig til at overlade til politikerne. I Enhedslisten kan man tilføje, at vores profil er for vigtig til at overlade til lille valgkampsledelse. For sporene fra valgkampen i 2022 skræmmer – hvor vi var alt for usynlige.
Undtaget et lidt for synligt Rwanda-kiks i valgkampens slutspurt, der såede alvorlig tvivl om, hvad vi står for. Jeg vil i HB kæmpe for, at det ikke gentager sig – og at vores linje for KV-25 bliver en del af årsmødedebatten.
Foto: “Almen Modstand foran EU-Domstolen i Luxembourg den 30. september 2024.” Fotograf Santiago Ardila Sierra EU-Domstolen