DEBAT: EL’s opbakning til militæret i Ukraine bør standses nu

Ny information om baggrunden for Ukrainekrigen gør, at Enhedslisten ikke kan nøjes med sin folkeretslige fokus, men bør forme en diplomatisk strategi og gå imod våbenbidrag og oprustningsmanien.

Af: Karsten Nielsen, medlem af EL, Holbæk afd.

Følgende taler for, at EL’s opbakning til militæret i Ukraine bør standses nu:

1. Fremkomst af langt mere information om krigens kontekst og historiske baggrund.

Den nye information sætter fortællingen om en ”uprovokeret” angrebskrig til side og viser, at krigen kun formelt set er en angrebskrig, men i sin grundkarakter er defensiv. Den nye information viser et meget komplekst billede fra mere end 30 år tilbage og frem til Ruslands invasion. Det gælder nyligt offentliggjorte dokumenter om forhandlinger mellem Vesten og Rusland i 1990’erne, hvor russiske ønsker om en paneuropæisk sikkerhedsstruktur – uden nye skillelinjer i Europa – blev negligeret, mens USA brød løfter om udvidelse af NATO.

”Wolfowitz-doktrinen” om hindring af en fremtidig rival og Brezensky’s ”Det store Skakbræt” om brug af Ukraine til kontrol og opdeling af Rusland er andre eksempler. En lang række øvelser og samarbejde med USA/NATO og Ukraine siden 1994 ses nu tydeligt som led i en langsigtet strategi om at besejre Rusland.

Ud fra en enorm mængde information er partiets (enkle) folkeretslige fokus på krigen ikke nok – da viden om ”det overordnede drama” – om geopolitikken, specielt USA’s klassehegemoniske bestræbelse, samt russiske intentioner er nødvendig baggrund.

2. Stærke indicier for, at krigen de facto er en proxykrig mellem Vesten og Rusland.

Det følger af ovenstående og styrkes af fakta, der viser USA’s og NATO’s egeninteresse i krigen og synet på Ukraine som en vigtig aktør til at svække Rusland som strategisk rival. Centralt står USA’s involvering i Maidan oprøret i Kiev i 2014 og indsættelse af et anti-russisk styre.

RAND Corporations rapport fra 2019 om, hvordan USA kan svække Rusland ved at opruste Ukraine, er klart sprog, ligesom nylige artikler i hhv. New York Times og The Times viser dybe og hidtil hemmelige involveringer i krigen. Meget materiale understøtter faktisk Ruslands påstand om krig med Vesten – og Ukraines rolle som stand-in.

3. Krigens forløb, hvor fortsættelse vil skade Ukraine yderligere og skabe mere død og ødelæggelse.

Realistisk set har Ukraine ingen chance for ”at vinde” krigen. Situationen på slagmarken er trods vestlige ”eksperters” og mediers bortforklaringer tæt på en katastrofe for Ukraine og peger mod en tabt krig.

Den russiske befolkning bakker næsten totalt op om krigen under indtryk af tidligere invasioner fra Europa. Man er fast dedikeret på at nå målene for invasionen og har ikke ”råd til at tabe”.

4. Forhandlinger om krigens afslutning mellem USA og Rusland giver trods alt håb om fred – mens (Vest)Europa ved mere militær bistand nu er barriere for fred og endda øger faren for større krig.

Trump-administrationen har indset det nytteløse i krigen og forsøger nu at dække over sine tab gennem diplomati med Rusland, mens europæiske ledere forbereder indsættelse af tropper ved en fremtidig fredsaftale.

Rusland advarer mod sådanne tropper, selv som “fredsbevarende”, og betragter dem som kombattanter. Således satser europæiske officerer og politikere på risikoen for atomkrig.

5. Kun nye og mere virkelighedsnære tanker om krigen bør være EL’s politik.

Vi bør stoppe med at mene som ”de andre” og indse vores afvej i denne sag. En gennemgribende analyse af krigen og dens årsager er nødvendig for at finde op på sporet.

Vi bør forme en diplomatisk strategi, gå imod våbenbidrag, da krigen nu forlænges med flere våben – og være den politiske stemme, der kan spørge til den falske Ukraine-fortælling og dens tilknyttede begrundelse for oprustningsmanien.

Vi bør genoptage modstand mod NATO og trække på historiske erfaringer om krig: Marx om at de herskende klassetanker (jfr. mediernes rolle), Rosa Luxemburg om klassefjenden hos os selv og systemkritik om profitratens tendens til fald med valg af krig som ”løsning”.

Referencer: (Udgør blot en lille brøkdel af relevant materiale)

Vedr.pkt. 1:

NATO Expansion: What Gorbachev Heard | National Security Archive

NATO Expansion: What Yeltsin Heard | National Security Archive

NATO Expansion – The Budapest Blow Up 1994 | National Security Archive

The Wolfowitz Doctrine led to the disastrous war in Iraq: Now it is leading to a potentially even more cataclysmic war in Asia | MR Online

World War III and The Grand Chessboard – The Transnational

Brzezinski’s ghost shapes Washington Eurasia geopolitics | MR Online

The Plan to Carve Up Russia Outed – Europe Reloaded

Overextending and Unbalancing Russia: Assessing the Impact of Cost-Imposing Options | RAND

The Road to War in Ukraine — The History of NATO and US Military Exercises With Ukraine — Part 1

The Road to War in Ukraine — The History of NATO and US Military Exercises With Ukraine — Part 2

The Road to War in Ukraine — The History of NATO and US Military Exercises With Ukraine — Part 3

The West Could Never Understand How Important Ukraine Was in Russian Public Opinion — Russia in Global Affairs

The U.S.’s Pursuit of NATO Expansion into Ukraine Since 1994 — Russia in Global Affairs

Will NATO Attack Russia? — Russia in Global Affairs

Vedr. pkt. 2:

The U.S. proxy war in Ukraine | MR Online

Overextending and Unbalancing Russia: Assessing the Impact of Cost-Imposing Options | RAND

Det er offisielt: Ukraina-konflikten er en britisk «stedfortrederkrig» | steigan.no

New York Times: – Pentagon uunnværlig for å hjelpe Kiev med å treffe russiske mål | steigan.no

Ukrainakrigen: Hvordan Storbritannia kontrollerer hemmelige militære operasjoner på bakken | steigan.no

Vedr. pkt. 3:

Opinionen i Russland blir skarpere | steigan.no