Det netop overståede årsmøde giver grund til håb for Enhedslistens udvikling. Trods de urimelige rammer for årsmødet viste afstemningerne et klart skridt til venstre - og væk fra det parlamentsfikserede mod en mere kritisk og bevægelsesorienteret linje, skriver tre medlemmer af Enhedslisten og Rødt Venstre
Det var bemærkelsesværdigt, at der var et yderst beskedent flertal bag det fremlagte dagsordensforslag. Et ændringsforslag om at fjerne Pelle Dragsteds politiske “talk” til fordel for mere debat om indkomne forslag, blev kun nedstemt med 4 stemmers overvægt, og kun 48% af samtlige stemmer (7% undlod). Knap 40% stemte imod eller blankt til HBs beretning. Og regnskabet blev kun godkendt af 47% af de delegerede.
Tilsvarende havde HB-flertallet kun begrænset held med at holde “ubekvemme” forslag ude af dagsordenen. Det var tæt på, at et forslag om at flytte landskontoret ud fra Christiansborg igen blev behandlet og måske derefter vedtaget. Og et forslag om at sikre åbenhed om stemmeafgivning i HB – som HB-flertallet ikke ønskede behandlet – blev stemt ind på dagsordenen – og senere vedtaget med 2/3 flertal.
Ved valget af det nye HB var det da også bemærkelsesværdigt, at en række kritiske og bevægelsesorienterede kandidater fik de største stemmetal.
En ny linje i f.t. Palæstina
Hvis man læser pressens dækning af årsmødet, skulle man tro at Enhedslistens linje i f.t. Gaza og Israel blot blev bekræftet af årsmødet. Det har pressekontoret og Pelle Dragsted tilsyneladende også forsøgt at give indtryk af. Som man kunne læse i adskillige aviser:
“På Enhedslistens årsmøde er der søndag blevet behandlet en række forslag, som havde til hensigt at ændre Enhedslistens politiske linje omkring Israel og Gaza. Alle disse forslag er blevet forkastet. Det bekræfter Enhedslistens pressetjeneste overfor Ritzau.”
og Pelle Dragsted skriver på X:
“Jeg er rigtig glad for, at der på Enhedslistens årsmøde, som forventet, var klar opbakning til vores holdning til Israel-Palæstina. Enhedslisten har hele vejen igennem stået stærkt og principielt”
Intet kan være mere forkert.
Sandheden er, at Pelles og HB-flertallets linje blev stemt ned.
Forslaget: “Boykot Israel”, der var stillet af Århus Vest med støtte fra Antiracistisk udvalg, flere afdelinger og en lang række medlemmer blev oven i købet skærpet med tilføjelsen om, at Enhedslisten tilslutter sig den internationale BDS-kampagne (The Boykot, Divestment, Sanctions movement) og vedtaget med et overvældende flertal, ja faktisk knap 88% for.
Et andet forslag om støtte til demonstrationerne – som HB-flertallet var imod indtil kort tid før årsmødet – blev vedtaget med 79% for.
Forslaget “Enhedslisten er et anti-zionistisk parti” stillet af 22 medlemmer, bl.a. flere kritiske medlemmer af HB, blev efter vedtagelse af en række ukontroversielle ændringsforslag ligeledes vedtaget med solidt flertal. Hele 160 stemmer mod 110.
Pelle Dragsted havde ellers udtalt, at han ikke opfatter sig som anti-zionist.
Ja, selv det forkætrede forslag om at “Enhedslisten samarbejder med den palæstinensiske og israelske venstrefløj”, der indeholdt genoptagelse af samarbejdet med DFLP, PPP og en lang række andre organisationer, herunder israelske, blev vedtaget – efter at henvisningen de konkrete organisationer blev stemt ud af papiret. Begrundelsen var, at DFLP (som i øvrigt også PPP og en lang række andre palæstinensiske organisationer) har betegnet angrebet d. 7. oktober som en “heroisk kamp” samt at stillingtagen til hvem vi samarbejder med, bør foregå via de sædvanlige procedurer i vores parti (læs: HB beslutter).
Så ja, linjen er bestemt ændret. Nu efter årsmødet står vi stærkt og principielt!
Og langt tættere på bevægelsen.
Enhedslisten på din side – eller COOP – i klassekampen?
Årsmøde ændrede også linjen i selve den politiske hovedudtalelse. HB-flertallets forslag indeholdt bl.a. et afsnit der skamroste vores parlamentariske demokrati, den offentlige sektor og ikke mindst og tydeligt inspireret af Pelle Dragsteds “Nordisk Socialisme” følgende formuleringer:
“På vejen mod en demokratisering og mod en retfærdig fordeling af velstanden kan vi søge inspiration i de tanker om demokratisering og af ejerskabet i selskaber, virksomheder, banker og landbrugsjord, som ikke er nye i Danmark. Vores Andelsbevægelse, vores brugsforeninger, vores energi-kooperativer, vores friskoler og højskoler, vores medarbejderkooperativer og vores offentligt ejede selskaber og velfærd fødtes netop som vigtige og mange steder vellykkede forsøg på at sprede den økonomiske magt, beskytte almindelige mennesker mod misbrug fra økonomisk magtfulde og sikre en bedre fordeling af frugterne af vores arbejde. Enhedslisten vil bygge videre på disse erfaringer.”
Et hovedproblem er det, at disse andelsselskaber mv. alle fungere indenfor rammerne af den kapitalistiske globale markedsøkonomi.
Et ændringsforslag der erstattede hele afsnittet med et andet (i langt bedre overensstemmelse med Enhedslistens hidtidige politik) blev vedtaget med 155 stemmer mod 109. I den vedtagne udtalelse står der således nu:
“Enhedslisten bakker entydigt op om strukturer, initiativer og lovgivning, der svækker markedskræfternes magt til fordel for demokratiske beslutningsprocesser, øget lighed og forbedring for almindelige mennesker.
Samtidig anerkender vi, at en perlerække af små og store forbedringer ikke bringer os derhen hvor vi gerne vil. Et opgør med det udemokratiske, ulighedsskabende og klimaødelæggende system kræver et socialistisk samfund. Vi vil ikke blot have “mere” lighed eller “mere” demokratisk indflydelse, men reel lighed og reelt demokrati. Det er derfor Enhedslistens fornemste opgave, at kaste kræfter ind i de kampe borgerne kæmper for velfærd, demokrati og lighed.”
Samtidig blev forslaget “”Den politiske situation og Enhedslistens opgaver” stillet af 6 HB-medlemmer, der ikke altid tilhører flertallet i HB, vedtaget efter indføjelse af deres egne ændringsforslag. Med hele 200 stemmer for og 62 stemmer imod.
Skuffende elementer
Naturligvis var der også forhold omkring årsmødet, der kunne være gået bedre. For det første var det digitale årsmøde ikke en god ramme om vores partidemokrati. Også fordi forholdene ikke var ens for alle. Et separat lille fysisk årsmøde for særligt indbudte der kunne klappe af ”partilederen” og forslag der ikke blev fremlagt, men kun talt imod p.g.a. tekniske problemer var direkte pinligt for et demokratisk parti.
For det andet det voldsomme pressefokus i tilrettelæggelsen af årsmødet, hvor reelle uenigheder og vigtige emner blev forsøgt holdt væk fra årsmødet dagsorden. Fx blev sidste årsmødes vedtagelse om at vi i år skulle have sikkerhedspolitik på dagsordenen ikke respekteret.
Derfor var der næsten ingen debat om et af de allervigtigste emner for venstrefløjen i disse år. Der var kun plads til markeringer og afstemninger om en række ændringsforslag til især den politiske hovedudtalelse. Desværre blev alle forslag der indeholdt den mindste kritik af oprustning og krig nedstemt.
Men selv her er der grund til et vist håb på vores partis vegne. Flere af forslagene blev kun nedstemt med 52-54% af stemmerne imod. Gad vide om folketingsgruppens politiske ordfører har reel opbakning i partiet til hans uforbeholdne ros til Mette Frederiksen for aftalen om støtte til fortsat krig i Ukraine de næste 10 år?
Og her rammer vi måske noget centralt i forhold til årsmøderne. Vores folketingsgruppe – og EU-parlamentarikere forholder sig helt afslappet til årsmødet dagsorden og vedtagelser. De kører deres eget spin og spil ikke kun i en fortegnet udlægning af beslutningerne på årsmødet – men også i pressen før og under årsmødet. I år kunne man således opleve udtalelser om at vi skulle i regering – og godt kunne tiltræde forsvarsforlig i det tilfælde. Selvom dette slet ikke var på dagsordenen eller blev drøftet på årsmødet.