Palæstina-demonstrationen den 24. august var et vendepunkt:
Første gang sås en reel forhåndsomtale i pressen. Og de, der var der, oplevede den som massiv – men også med en følelse af noget historisk. Og måske, at vi står foran et mere afgørende vendepunkt?
For i de sidste par måneder har vi set nogle dramatiske og modstridende udviklinger, som
peger i hver deres retning:
På plussiden er den brede, folkelige solidaritet ubrudt på globalt plan. Og på EU-plan er
ikke mindst den verbale afstandstagen stigende – inkl. Frankrig og andres anerkendelse af
Palæstina. Og mest bemærkelsesværdigt: Det tyske våbenstop. Endelig er den interne
israelske modstand også stigende – med nogle af de største demonstrationer siden
krigens start i det sidste par uger.
På minussiden ser vi sultkatastrofen i Gaza, den fortsatte terror (også på Vestbredden) og
Netanyahus trussel mod Gaza By. Herunder en truende etnisk udrensning, som altid har
været zionisternes underliggende plan. Dog med den svaghed, at den israelske hær er
udmattet og hærledelsen er imod.
Et tipping point i kapløb med tiden: Behov for EU-sanktioner
På den måde står vi måske ved et tipping point mellem nogle kræfter i området, som vi
ikke har megen indflydelse på. Men Vesten (og dens venstrefløj) har indflydelse på, om
der indføres sanktioner: Det eneste, som Israel har respekt for.
For ca. 30 % af Israels samhandel er med EU. Og lukkes den, “lukker man for det varme
vand”, som Frederikke Hellemann så præcist udtrykte det. Det var til DR under EU-
valgkampen. Her er det en udbredt myte, at EU-sanktioner kræver enstemmighed. Men
det er forkert, da mange kun kræver et kvalificeret flertal.
Og delvise sanktioner vil det øge presset for flere. For folk fra fx Ungarn (som megen ‘sort
passivitet’ dækkes ind under) er også mennesker: Og ingen bryder sig om en
menneskeskabt sultkatastrofe. Men vi har ikke oceaner af tid, så det er et must, at både
Vesten og dens venstrefløj speeder op. Men gør Enhedslisten det?
Enhedslistens rolle: Der kan gøres meget mere!
Jeg erkender, at vi får positive signaler fra især Trine Pertou Mach og Leila Stockmarr.
Men kun steder med under 10.000 følgere – og ellers markerer vi os alt for svagt.
Fx savnede jeg en markant og synlig reaktion, da der officielt blev erklæret hungersnød i Gaza fredag den 22. august. Eller da FNs Sikkerhedsråd onsdag den 27. august vedtog (uden USA stemte imod), at hungersnøden er “menneskeskabt krise“, se her
Det burde være ‘kioskbasker’ på hjemmesiden: For man kan næsten ikke tænke sig en mere officiel bekræftelse af Israels ufattelige krigsforbrydelser. Så hvorfor kalder man ikke udenrigsministeren i et haste-samråd og kræver handling? Og det burde ske på en maksimalt synlig måde.
Så der er fortsat en tilbageholdenhed i dette spørgsmål, som jeg ikke fatter. Ligesom da HB-flertallet undlod at støtte en medlemsmail med en opfordring om at deltage i den landsdækkende stordemonstration 24. august (se HB-referatet fra 17. august).
Medlemsmails er helt gratis, men i stedet brugte man betalte sms´er – bare kun til hovedstadsområdet. En sådan prioritering fatter jeg heller ikke!
Israels opløsning? Ja tak – for en fælles sekulær stat!
Der er slået store sprækker i den israelske stats grundvold. Jeg vil undlade at spå om dens snarlige undergang, men ikke desto mindre er det en debat i israelske medier: Er Israels fremtid truet?
Og det rejser det åbenlyse spørgsmål: Har Israel overhovedet en eksistensberettigelse?
Mit klare svar er nej! En stat, som kun kan overleve ved hjælp af apartheid, folkemord, politisk skabt hungersnød og etnisk udrensning, har ingen berettigelse på denne jord. Det betyder dog ikke, at alle israelere skal smides i havet. Men at der laves en fælles stat, hvor alle har én stemme: Dvs. palæstinensere og arabiske såvel som jødiske israelere.
Behov for en afklaring
Jeg har foreslået, at HB får debat om, hvad der er Enhedslistens strategi i kampen for et frit Palæstina, hvilket alle ikke modtog med kyshånd. Men man skal jo ikke altid tage et nej for et nej. Og der er jo intet forkert i at komme på bedre tanker – det er før sket i HB. 🙂