Ingen af de krigsførende parter ser nogen grund til våbenhvile, men for almindelige mennesker er der sket rigeligt, så krigens død og ødelæggelse må stoppes.
Voldsomt mange mennesker er døde og lemlæstet, og millioner er flygtet. Byer og lokalsamfund er ødelagte, og mange kæmper en daglig kamp for lægehjælp, rent drikkevand, elektricitet og varme. Rusland og Vesten spilder enorme ressourcer på krigen og våbenleverancerne – ressourcer, som der ellers er hårdt brug for til løsning af andre globale samfundsproblemer. Krigen er en tikkende bombe under fødevaresikkerheden i verden, da Rusland og Ukraine er storeksportører af basale fødevarer til verdens fattigste lande. Og ikke mindst risikerer krigen at udvikle sig til en atomkrig, der vil ramme os alle.
Vi fordømmer invasionen og kræver fredsforhandlinger i stedet for krigshandlinger. Våbenhvile er ikke overgivelse, men alene et stop for krigens myrderier og ødelæggelser. Uenighederne vil fortsat bestå, men må afgøres gennem forhandling. For at undgå at krigen blusser op igen, må Vesten engagere sig lige så meget i en fredelig løsning, som regeringerne hidtil har engageret sig i krig. Herunder er det oplagt, at vi kræver, at EU aktivt skal arbejde for en permanent våbenhvile og fredsaftale mellem Ukraine og Rusland. På samme vis som vi også kræver, at EU skal stoppe den attraktive handelsaftale med Israel. Ligesom vi kræver en permanent våbenhvile nu, når det kommer til krigen mod Gaza/Palæstina. Her er vi jo ikke fremme med parolen om våbenstøtte mm. til Palæstina, til trods for at dette land også er besat af et andet land, og i den grad har al mulig ret til væbnet modstand mod deres ”aggressor” jf. folkeretten, international lov og FN.
FN og OSCE må på banen
Optimalt vil det jo være om, det er FN der faciliterer fredsforhandlingerne, men i spørgsmålet om Israel/Palæstina, er vi jo ikke bange for at bruge EU som en platform, så hvorfor ikke også i dette spørgsmål?
I stedet for unødig konfliktoptrapning og vedvarende brug af militære kugler, missiler og kampfly, er der hårdt brug for at styrke OSCE´s rolle som organ for de europæiske lande til konfliktforebyggelse, krisestyring og støtte til reformer, der fremmer demokrati og menneskerettigheder.
Det er et korrekt synspunkt, at Rusland selvfølgelig ikke skal have lov til at bestemme Europas grænser med magt. Men lukker vi øjnene for, at krigen mellem Ukraine og Rusland ikke kan løses med militære midler, stikker vi os selv blår i øjnene.
For at citere Reinout Bosch ”En fredsaftale vil ende krigen og de lidelser den medfører. Heriblandt tabet af tusindvis af menneskeliv, og store ødelæggelser i dele af Ukraine som kan blive hurtigere genopbygget (http://www.ep-valgtest2024.dk)
Vi må se i øjnene, at den nuværende kurs er ekstrem farlig. Aldrig har “vi” været tættere på en brug af masseødelæggelsesvåben og intet peger på, at den nuværende kurs ændres, før de tages i brug. Vi er tættere på en krig med brug af kernevåben, end vi på noget tidspunkt var under den kolde krig. Med Ukraines indmarch på russisk territorie i Kursk, og deres faretruende nærhed på det atomkraftværk af samme navn der ligger i området, så er der nu virkelig grund til bekymring.
Træk våbenstøtten
Hvis ikke før, så er det NU at vi bliver nødt til at trække vores våbenstøtte, inklusive støtten til kampfly mm. Vi kan ikke opnå større sikkerhed, ved at bruge flere penge på våben og være deltagere i en oprustningspolitik, der understøtter militarisme. Propaganda lyder således: “Det bliver dyrt, – men friheden kommer med en pris.” Så er det rimeligt at spørge om, hvis frihed der er på spil, og hvem det er som forventes, at betale for en åbenlys idioti?
Vi bliver nødt til i stigende grad at beskytte menneskerettigheder, holde fast i folkeretten og efterlevelse af krigens love, skærpe kontrollen med import og eksport af våben og militærudstyr, så vi efterlever retningslinjer fra både FN og EU. Regeringen skal ikke købe fra producenter, der er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, folkeretten og krigens love, eller våben som er underlagt internationale restriktioner. På samme måde skal vi ikke eksportere våben eller militærudstyr til stater, hvor der er fare for, at de anvendes til krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
Det er på tide at rette et meget større fokus på den årsmødevedtagelse fra 2023, der slutter med følgende ord: ”For at en fredsaftale kan blive holdbar, må den bygge på alle landes ret til sikkerhed og fred inden for de internationalt anerkendte grænser.
Vi støtter dansk humanitær bistand og initiativer til genopbygning af Ukraine. Enhedslisten arbejder for udviklingen af en fælles europæisk sikkerhedsarkitektur.
Vi skal værne om og fremme ambitionen om en verden, der styres af ret og ikke brutal magt og overmagt. Afspænding og nedrustning er i alles interesse”.
Læs hele udtalelsen her: https://vores.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Vejen-til-fred-i-Ukraine-politisk-udtalelse-vedtaget-paa-Enhedslistens-aarsmoede-2023.pdf