DEBAT: Hvordan får vi et rødt flertal i folketinget?

Vi kan få flere stemmer, hvis Enhedslisten slutter fred med Kirken.

Af: Leo Toft, medlem af bestyrelsen for Fredensborg-Hørsholm afdelingen

Ved sidste valg gik Socialdemokratiet pænt frem, mens SF og Enhedslisten gik tilbage. De ugentlige meningsmålinger som ingen tror på, men  som alle er optaget af, viser tilbagegang for S, men fremgang for SF og EL. Ved valget fik de tre partier tilsammen 80 mandater, og meningsmålingerne viser, at det gør de stadigvæk,  trods store indbyrdes forskydninger.

Der er altså ikke noget at hente ved at partierne kannibaliserer på hinanden; vi bliver nødt til at se os om uden for partiernes traditionelle vælgergrupper, og her tror jeg at EL har det største potentiale.

Jeg er sikker på at Enhedslistens utvetydige holdning til vigtige samfundsspørgsmål som socialpolitik, retspolitik, arbejdsmarkedspolitik, boligpolitik og meget mere virker tiltalende på mange vælgere, som til trods herfor alligevel ikke kunne finde på at stemme på partiet.

Af én bestemt grund: partiets holdning til kirke og religion. Den opfattes i vide kredse som mildt sagt ikke særlig venlig.

Partiet slæber på en tung arv efter Karl Marx’ diktum fra 1840érne om religion som folkets opium, suppleret med  den  misforståede flertalsbeslutning om at religion er en privatsag, truffet på Gimle  i 1876, hvor man vedtog det første socialistiske partiprogram.

Der er én god grund til at give afkald på den arv, nemlig den at krigen er slut for længe siden.

Karl Marx og Louis Pio talte ind i en helt anden tid, hvor den sociale nød for mange var så overvældende at de ikke havde overskud til at bekymre sig om åndelige spørgsmål. Her mente store dele af kirkens ledelse at det måtte være nok at forkynde evangeliet, men i dag glemmer man  – eller ved ikke – at mange præster den gang kunne se de sociale problemer og handlede på dem.

Der er stadig sociale problemer  der venter på at blive løst, men de tåler ikke sammenligning med tilstandene for 150 år siden. Og i dag er kirken medspiller – ikke modspiller. Jeg kender mange præster og deres holdning til politik; de fleste af dem er venstreorienterede.

Jeg mener at Enhedslisten skal slutte fred med folkekirken, Danmarks største folkelige fællesskab med ca. 70% af befolkningen som medlemmer. De betaler trofast deres kirkeskat uden at bruge medlemskabet til ret meget. De mener bare at kirken hører til i vores samfund og skal være der, lidt ligesom monarkiet også bare skal være der. Over for den holdning står Enhedslisten som en ufolkelig, elitær storbyfraktion. Og var det ikke ude i landet partiet tabte flest vælgere sidste gang?

Men det kan da godt være at vi må arbejde på at få en hovedbestyrelse, der kan se at der er et vælgerpotentiale i en fredsslutning. For den nuværendes flertal interesserer sig ikke for opgaven, ja, gider end ikke svare på henvendelser.

Adskillelsen mellem kirke og stat

Men mens vi venter på den grundlovsændring som er en forudsætning for adskillelsen af stat og kirke kunne man jo se på noget af det, der umiddelbart kan ændres som forberedelse til den store reform:

  1.  Skal civilregistreringen fortsat ske på kordegnekontoret? Vil eller kan kommunerne overtage opgaven? (Som det af historiske grunde sker i Sønderjylland).
  2. Hvordan administreres mest hensigtsmæssigt begravelsesvæsenet?
  3. Bør ikke præsternes løn fuld tud betales af kirkeskatten?
  4. Hvordan stemmer kirkeministerens ret til at fastsætte landskirkeskatten med grundlovens § 43?