DEBAT: Skal Dansk Industri styre vores skoler med ungdomsuddannelser?

Ungdomsuddannelserne skal gentænkes. Alle skal tage en gymnasieuddannelse. Det er derfor vigtigt, hvem der skal bestemme over skolerne. Skal skolerne med ungdomsuddannelserne være en del af virksomhedsstyret eller folkestyret. Hvad mener du?

Af: Katarina Held, medlem af Uddannelsespolitisk Udvalg

Regeringen vil, at alle unge skal blive studenter, men færre skal blive studenter, som vi kender dem. Jeg mener, at en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, med samme formålsparagraf som de andre gymnasieuddannelser, er en god idé. Men det handler denne artikel ikke om. Den handler om, hvem der skal have ansvaret for uddannelserne.

Jeg mener, at når alle unge skal være studenter, så skal uddannelserne være under folkestyret og ikke virksomhedsstyret.

Erhvervsuddannelserne er virksomhedernes

Erhvervsuddannelserne er vokset ud af håndværkernes og handelsmændenes lav fra middelalderen. Formålet med erhvervsuddannelserne er i dag at imødekomme den private og den offentlige sektors behov for beskæftigede med erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer. Det giver derfor god mening, at det er de overenskomstbærende organisationer, som udvikler målene for uddannelserne.

Arbejdsgiverorganisationer som DI og Dansk Erhverv (A-siden) og fagforeninger for personer med erhvervsuddannelser som Dansk Metal og HK (B-siden) har dog også pladserne i erhvervsskolernes bestyrelser.

Konkret betyder det, at ledere i udenlandske og danske virksomheder og formænd for fagforeninger i dag leder statsfinansierede institutioner for ungdomsuddannelser i Danmark. Efter min mening ikke det mest oplagte valg. Varetager de samfundets interesser? Har de erfaring med at lede uddannelsesinstitutioner?

Gymnasiet har været universiteternes, men er nu for folket

Gymnasierne bygger også videre på en tradition fra middelalderen som forskole til embeder som præst, jurist og læge og altså universitetet. Med loven om højere almenskoler fra 1903 blev latinskolerne til gymnasieskoler og for alle, der havde evnerne.

Gymnasierne har tidligere, fx i 1999, været amtsgymnasier. Det var amtsrådene, som ansatte rektor, og bestyrelsen bestod af: ”repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov.”

I dag er gymnasierne også blevet selvejende institutioner, der finansieres af fælleskassen. Bestyrelsen skal tilsammen have kompetencer til at lede skolen og være ”udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor.” ”1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.”

Fremtidens ungdomsuddannelserne bliver virksomhedernes, hvis vi ikke gør noget

I de senere år er gymnasier og erhvervsskoler fusioneret, så vi har fået meget store uddannelsesinstitutioner som Nextkbh, der har en traditionel erhvervsskolebestyrelse – dvs. et virksomhedsstyre.

Jeg mener, at de fremtidige bestyrelser for institutioner med ungdomsuddannelser skal være en del af folkestyret. De skal sammensættes som en blanding af bestyrelserne fra 1999 og de nuværende gymnasier, fx består Tårnby Gymnasiums bestyrelse af flere skoleledere udpeget af forskellige kommuners skoleledere. Skoleledere er ansat af kommunalbestyrelser. Skoleledere har erfaring med at styre uddannelsesinstitutioner, og som embedsmænd sikrer at love og hensynet til folket kommer først.

Der skal også være pædagogiske råd bestående af ledelse og alle lærere. Disse er forsvundet fra erhvervsuddannelserne og folkeskoler. Der er brug for, at lærerne igen får indflydelse på undervisningen og andre pædagogiske tiltag.