DEBAT: Bliver ældre snydt med mere frit valg i en ny ældrelov?

Frit valg inden for ældreomsorgen er et forførende blufnummer, som det er svært at sige nej til. Men et nej er værd at overveje.

Af: Michael Neumann, Amager Vest og Pia Weise Pedersen, Blågård. Medlemmer af Københavns Ældreråd.

t valg mellem opfyldelsen af nødvendige behov, som at få støttestrømper på, at få et bad med måske en uges mellemrum og en daglig tandbørstning er ikke et valg.  Der er ingen frie valg, når det drejer sig om elementarie behov. Frit valg er et blufnummer, når intet kan nedprioriteres til fordel for noget andet uden alvorlige problemer. Situationen er, at omsorgstiden er utrolig knap.

Problemet med dyrkelsen af et frit valg i anvendelsen af omsorgstiden er, at man fjerner det politiske ansvar for behovsopfyldelsen. Omsorgstiden bliver én samlet masse, hvor svaret på ethvert rimeligt krav er, at det kan man sagtens få opfyldt – blot du fravælger noget andet.

Politiske beskæringer bliver på den måde mere smertefrie – for politikerne.

I dag fjerner kommuner det tidligere pligtige klippekort, hvor de ældre selv kunne vælge, hvad en ugentlig ekstra halve time kunne anvendes til. Frit valg kræver mere tid. Den er ved at fordufte med fjernelsen klippekortet, som er et typisk spareemne.