Der er første deadline for forslag til det forsvars- og sikkerhedpolitiske udspil d. 24. januar. Udspillet skal vedtages på det kommende årsmøde.
Møde om fred og sikkerhed
Tirsdag den 26. november kl. 19-21.30 i Korsgade 10A (passagen). Kbh
På årsmødet 2025 skal vi diskutere forsvars- og sikkerhedspolitik.
I en verden med alt for meget krig skal vi tale om fred og sikkerhed og udbygge vores politik og aktiviteter. Hovedbestyrelsen har derfor iværksat en medlemsdebat, der har løbet over de seneste år, og som vi håber, at medlemmerne og afdelingerne vil bidrage til op mod årsmødet. Både ved at indsende kommentarer og afholde møder.
Hovedbestyrelsen vedtog sidste år et papir der er udgangspunkt for debatten, det finder du her. Det er en opsummering af hidtidig politik, og et bud på konkretisering i form af en række initiativer og politikker om dansk territorialforsvar, medlemskabet af FN, NATO, EU og det nordiske samarbejde. Det er et års tid gammelt og tanken er, at det skal opdateres på baggrund af den aktuelle situation og jeres indspark.
Vi håber at medlemmer og lokalafdelinger vil forholde sig til emnerne i det udsendte papir. Der er deadline for bidrag d. 24. januar 2025.
Herefter vil HB se på de indkomne kommentarer og evt. ændringsforslag og færdiggøre et forslag til behandling på årsmødet.
Vi er tre personer udpeget af hovedbestyrelsen til at forestå gennemførelsen af debatten. Vi kommer også meget gerne ud til afdelingsmøder eller andre arrangementer med et oplæg.
I håb om en god debat.
Eva Flyvholm, Frederikke Hellemann og Finn Sørensen.
Henvendelser om oplægsholder til møder sendes til [email protected]
Kommentarer og evt. ændringsforslag sendes til [email protected] senest d. 24. januar 2025.