Faldende medlemstilslutning i de overenskomstbærende fagforeninger truer med at undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel. For at beskytte modellen må vi politisk forsøge at styrke både de faglige fællesskaber, dagpengene og kontanthjælpen.
Danmark har en fleksibel arbejdsstyrke
Vores arbejdsmarked bliver ofte fremhævet som stabilt med relativt høje lønninger, gode arbejdsvilkår samt mekanismer til at gribe dem, der er så uheldige at miste deres arbejde.
En årsag til, at det er velfungerende, er den særlige danske flexicurity, der gør det muligt hurtigt at hyre og fyre medarbejdere, samtidig med at arbejderne gennem dagpengene og kontanthjælpen er sikret indkomst i perioder uden ansættelse. Dette gør det muligt at justere arbejdsstyrken, så den svarer til de behov virksomheder har.
I Sydeuropa har man ikke den samme type sikkerhedsnet, og derfor må virksomhederne give større sikkerhed i ansættelsen i form af længere opsigelsesperioder. Dette resulterer i, at der i opsving ikke ansættes så mange i frygt for at skulle betale kompensation, når der senere skal afskediges medarbejdere.
Faldende organisationsgrad
Den Danske Model er afhængig af, at der er høj organisationsgrad. De traditionelle overenskomstbærende fagforeninger mister desværre medlemmer. Det svækker dem, og de mister politisk indflydelse.
I 1995 var 70 procent af arbejderne organiseret i de overenskomstbærende fagforeninger. I 2023 var det under 50 procent. En del af udviklingen skyldes sandsynligvis det frie fagforeningsvalg, som trådte i kraft i 2006. Derudover har de overenskomstbærende fagforeninger fået konkurrence af de gule fagforeninger, som ikke er en del af det danske konfliktsystem. Det vil sige, at de ikke kan forbedre løn- og arbejdsvilkår for deres medlemmer.
Udviklingens betydning for arbejdsmarkedet
Derfor er det nødvendigt at stille skarpt på, hvad en faldende medlemstilslutning kan betyde for det danske arbejdsmarked. Når overenskomster på det private arbejdsmarked forhandles, er det nødvendigt for fagbevægelsen at have en troværdig trussel, der kan føre til, at de involverede virksomheder mister profit. Hvis ikke den har det, vil det på sigt føre til dårligere overenskomster, tab af rettigheder, løn og arbejdsvilkår. Hvis udviklingen fortsætter, vil arbejderne kræve, at virksomhederne i stedet giver sikkerhed i ansættelsen i form af længere opsigelsesperioder, og vi kan ende med at have et mere rigidt arbejdsmarked som i Sydeuropa.
Politisk kamp for den danske model
Hvis vi ønsker at bevare og forbedre den danske model, er det nødvendigt på politisk niveau at tage stilling til hvordan.
For eksempel kunne man øge fradraget for de overenskomstbærende fagforeninger og helt fjerne fradraget, hvis man er medlem af en forening, der ikke er med til at understøtte modellen. Man kunne også kigge på, hvem der må benytte sig af betegnelsen fagforening.
Det er et politisk valg at forringe kontanthjælpen og dagpengene, derfor kan de også forbedres politisk. Det er muligt at træffe valg, der kan forhindre at den danske model undergraves yderligere, men det kræver, at venstrefløjen kæmper for det.