Sundhedsreformen, Danmarks Eksport- og Investeringsfond og kommunesammenlægninger er eksempler på, hvordan regeringerne har fået listet et farvel til folkestyret og de fælles løsninger igennem under dække af bedre løsninger for borgerne.
Regeringerne gør brug af populære ledelseskonsulenters råd til, hvordan en leder gennemfører forandringer, som folk er imod. Disse råd er:
- Skab frygt, så folk tror, at ændringer er nødvendige (skab en brændende platform[1])
- Find eller opfind en forståelig eller populær anledning til at skjule gennemførelsen af noget upopulært. (Kig i skraldespanden for at finde begrundelser for beslutninger[2])
- Drøft ikke slutmål, som der er stor politisk uenighed om, men tag et lille skridt ad gangen. Det er nemmere at få igennem. (De små skridts-metode til at få noget gennemført[3])
Regeringen skjulte, at de større kommuner i 2007 skulle give profitvirksomheder flere opgaver
Strukturreformen i 2007 blev gennemført hurtigt og uden megen involvering af forskellige samfundsinteresser i modsætning til kommunalreformen i 1970. Beslutningen om sammenlægning af kommuner kom før, at Strukturkommissionen undersøgte, om der var et behov for det. Et medlem af Strukturkommissionen har nemlig beskrevet forløbet som et eksempel på skraldespands-beslutnings-modellen, fordi kommissionens opgave reelt var ”at finde de samfundsmæssige problemer, der kunne begrunde en større reform”.[4]
Ifølge regeringen (V og K) var hensigten med større kommuner at give ”muligheder for en bedre opgaveløsning”.[5] De havde dog også nedsat et udliciteringsråd, som mente, at en strukturreform ville kunne ændre arbejdsdelingen mellem den offentlige og den private sektor.[6] Andelen af private leverandører var i 2006 omkring 20% og i 2018 30% – 50%.[7] Så forandringen er lykkes.
Regeringerne har skabt utilfredshed og dermed et ønske om forandringer
Regeringerne har brugt de små skridts metode til at gøre befolkningen mere og mere utilfredse med de offentlige opgaveløsninger ved at sørge for, at der ikke er penge nok til at løse opgaverne tilfredsstillende.
Udgiftsloftet i kommuner og regioner er søgt holdt på samme niveau som i 2007 og dermed udgør udgifterne en mindre og mindre del af Danmarks økonomi (BNP). Dvs. der mangler 50 mia., hvis servicen skulle være fulgt med.[8]
Derudover har regeringerne tilgodeset private udbydere som privathospitaler og udbydere af praktisk hjælp. Det gør det vanskeligere at få det offentlige til at fungere, fx har privathospitaler bedre arbejdstider, da de løser opgaver, som ikke kræver, at patienterne er sengeliggende.
Resultatet er, at mange borgere ikke oplever, at det offentlige giver dem eller deres nærmeste den professionelle hjælp, som de har brug for. Det skaber oplevelsen af en brændende platform, at ændringer er nødvendige.
Sundhedsvæsnet bliver ligesom Eksportfonden uden for folkestyrets indflydelse
Enhedssundhedsvæsnet (Sundhedskommissionens model 2) skal struktureres ligesom bl.a. Eksportfonden. Dvs. ministeren udpeger en bestyrelse, som herefter bestemmer alt. Medlemmerne vil nok ligesom i Eksportfonden være ejere af private virksomheder og en tidligere minister, men altså ikke en del af folkestyret.
Hvor meget skal ’sundheds- og plejefonden’ forvalte? Er det 500 mia.? Eller bliver det mindre med tiden, fordi ydelserne ligesom pleje, praktisk hjælp og buskørsel skal løses af frivillige, eller vi selv skal købe ydelserne af store private virksomheder.
Vores frihed bliver reduceret til at vælge mellem selv at betale, at tigge om hjælp hos omsorgsfulde frivillige eller hos frivillige, som har opdaget, at personer med brug for hjælp er nemme at svindle.
Måske er løsningen på de problemer kommuner og regioner har:
- at der kommer flere penge, fx fra at tilbagerulle nogle af skattereformerne og bruge færre mia. i støtte til landbrug og andre erhverv,
- at indføre mere demokratisk styring og undgå indbyrdes konkurrence,
- at stoppe med at favorisere private virksomheder, for det giver mange ekstra udgifter og gør det sværere at styre områderne.
[1] Daryl R. Conner og John P. Kotter
[2] J. G. March og J.P. Olsen
[3] Charles Edward Lindholm
[4] Poul Erik Mouritzen (2004): ”Strukturreformen som en skraldespand” In Administrativ Debat bind 4.
[5] Aftale om strukturreform, 2004, Indenrigs- og Sundhedsministeriet: side 5
[6] Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser, 2004, Udliciteringsrådet, Finansministeriet: side 4
[7] www.noegletal.dk marts 2020
[8] https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fiu/spm/165/svar/1953877/2700279.pdf