Den svære kamp for klimaet

Forhandlingerne om første del af klimaplanen er i gang, og det er op ad bakke.

Jon Burgwald, klima- og energipolitisk rådgiver

I slutningen af maj kom regeringen med sit første klimaudspil. Det dækkede den del, som under ét kaldes for energiområdet, men som dækker over alt fra industrien og vores eget energiforbrug til affald og vindmøller.

Opdatering efter bladets deadline:
Natten til 16. juni lykkedes det at indgå en aftale, så regeringens forslag om at privatisere affaldsforbrændingen blev droppet. Det er en vigtig forbedring, for dermed forbliver affaldsforbrændingen på fællesskabets hænder, vi bremser den omfattende import af affald til afbrænding, og vi sikrer, at vi kan genanvende mere. Der er dog stadig lang vej til de 19 mio. ton CO2, vi skal reducere for at nå klimamålene i 2030.

Uambitiøst udspil på energiområdet
Regeringens udspil er ret ukonkret, men ifølge dem selv vil det reducere Danmarks klimabelastning med to millioner ton CO2 frem mod 2030. Det er et skridt på vejen, men det er langt fra nok. For at nå 70 pct.-målsætningen skal vi reducere med i alt 19 millioner ton på bare ti år. Den målsætning skal nås inden for tre områder: Energi, transport og landbrug.

Energiområdet bliver generelt betragtet som det nemmeste sted at opnå store reduktioner, da det er teknisk mest håndterbart og billigst. Og så er det bare sværere at overbevise folk om at lade bilen stå og bøffen blive i køledisken end om, at vindstrøm er lige så godt som kulstrøm.

Derfor er det ærgerligt, at regeringens ambitionsniveau er så lavt. Hvis vi over de næste ti år ikke reducerer klimabelastningen fra energisektoren mere, bliver det i praksis umuligt at nå vores fælles klimamålsætning.

Gulerod skal suppleres af pisk
Problemet er, at regeringen i forhold til de store forurenere kun vil bruge gulerod og ingen pisk. Der tales om støtteordninger og puljer, men ikke om afgifter og forbud. Der er ikke noget galt med at støtte virksomheder og særligt borgere i den grønne omstilling. Men hvis vi skal i mål, skal der gås på begge ben.

Et godt eksempel er affaldsområdet, hvor der i skrivende stund finder hårde forhandlinger sted. Regeringens oplæg inkluderede nemlig at privatisere blandt andet de kommunale affaldsanlæg. Begrundelsen lyder, at det skulle mindske importen af affald til afbrænding. Det er rent grønt spin, for konsekvensen bliver snarere det stik modsatte, hvis forbrændingsanlæggene skal agere på markedsvilkår og tjener på at importere og afbrænde affald.

Regeringen i lommen på direktionsgangene
Hovedpointen er dog, at regeringen tydeligvis er villig til at komme med et udspil, der skaber stor tumult i Socialdemokratiets eget bagland og i offentligheden. Men når det kommer til det affald, der bliver importeret af virksomheder såsom Aalborg Portland, så er der ingen tiltag eller så meget som en løftet pegefinger. Villigheden til at være upopulær stopper altså, så snart regeringen nærmer sig de bonede gulve og direktionsgangene.

Den tankegang skal vi tage et opgør med. Alle skal bidrage – og særligt de store forurenere. Hvis ikke regeringen indser dét, venter der mange politiske slagsmål forude.