I starten benægtede de kinesiske myndigheder, at der findes lejre til masseinternering i Xinjiang. Siden beskrev de lejrene som uddannelsescentre for kriminelle. Men i virkeligheden er lejrene fyldt med internerede etniske- og religiøse minoritetsgrupper, særligt uighurer. Der er i den grad brug for et politisk forår i Kina.
Christian Juhl
Alle har hørt og set billeder fra oprøret i Hong Kong, hvor modige unge mennesker dagligt demonstrerer for demokrati og menneskerettigheder. Netop nu har Folketinget kunstnerens Jens Galshiøts tankevækkende skulptur ”We stand with Hong Kong” stående på slotspladsen. Tusinder af borgere og turister ser den hver dag – og den kinesiske ambassade har naturligvis prøvet at få den fjernet.
Alle kender også til undertrykkelsen af befolkningen i Tibet. For 70 år siden besatte Kina Tibet. For 61 år siden gjorde tibetanerne oprør i Lhasa, og de har siden kæmpet for frihed, demokrati og ytringsfrihed. Jeg mødtes med Dalai Lama i 2012. Dengang måtte det ikke foregå i Folketinget af udenrigspolitiske grunde. Sidste år mødtes jeg med tibetanernes eksilpræsident Lobsang Sangay, denne gang dog i Folketinget. Alle herhjemme kender vist også til det danske politis skandaløse fjernelse af demonstranter med Tibet-flag, da den kinesiske præsident Hu Jintao i 2012 var på besøg i København. Skiftende danske regeringer har afvist at kritisere Kinas overgreb af hensyn til eksporten. Lars Løkke Rasmussen gik så langt, at han lod sig blive en del af Kinas Panda-diplomati.
Avanceret politistat
Ganske få danskere kender imidlertid til uighurernes forhold. Kun få medier omtaler undertrykkelsen af uighurerne, en muslimsk minoritetsgruppe, der primært lever i den nordvestlige kinesiske provins Xinjiang.
I 2014 satte Kina gang i sin såkaldte ”slå hårdt-kampagne” mod de tre onder bestående af terrorisme, separatisme og ekstremisme. Kampagnen blev senere ændret til en krig imod alle former for islam og ethvert tænkeligt udtryk for minoriteternes identitet – inklusive sprog, påklædning og familiebånd.
Over de seneste fem år har de kinesiske myndigheder i Xinjiang skabt verdens mest avancerede politistat. Det er en undtagelseszone bestående af højteknologisk overvågning, vejspærringer, checkpoints, obligatorisk indsamling af biometrisk data, tvangsarbejde og politisk indoktrinering af millioner af muslimer fra forskellige folkeslag i Kina.
Interneres til tvangsarbejde
De kinesiske myndigheder benægtede først, at der skulle findes masseinterneringslejre Xinjiang. I 2018 begyndte de at beskrive lejrene som fag- og uddannelsescentre for »kriminelle indblandet i mindre forseelser«. Men lækkede dokumenter tyder på, at indbyggerne bliver udpeget til masseinternering ud fra deres etniske baggrund, religiøse praksisser og for at have rejst udenlands. Amnesty vurderer, at omkring 1 mio. mennesker holdes fanget i disse såkaldte genopdragelseslejre i det nordvestlige Kina. Ifølge en intern rapport fra Xinjiangs landbrugsdepartement har interneringen været så grundig, at »de eneste, der er ladt tilbage i hjemmene, er de ældre, svage kvinder og børn«. Tusindvis udfører tvangsarbejde, som bl.a. aftages af Apple, Nike og Microsoft.
Verdenssamfundet må reagere
Uafhængige observatører er ikke tilladt i Xinjiang. Statsledede rundture for journalister og regeringsudsendte er eneste mulighed. Regionen er et lukket område, hvor kun få troværdige nyheder slipper ind eller ud – medmindre det er gennem usædvanlige kanaler som satellitbilleder, hemmelig kommunikation mellem familiemedlemmer på hver sin side af grænsen og en håndfuld tidligere indespærrede, det er lykkedes at flygte ud af Kina.
Situationen er yderst kritisabel og uholdbar. Den danske regering, EU og FN må reagere. Det international samfund skal sige kraftigt fra over for de kinesiske myndigheders uacceptable overgreb på etniske minoriteter. Der er i den grad brug for et politisk forår i Kina.