Det danske Folketing skal i februar måned godkende Regeringens aftale med USA om at placere baser og personel på tre flybaser i Jylland. Tiden er knap, hvis det skal lykkes at mobilisere en folkelig modstand mod aftalen. Dens indhold og konsekvenser er gået under radaren, mens krigen i Ukraine og Gaza har fået al opmærksomheden.
Møde om den danske baseaftale
Fredsinitiativet Amagers offentlige møde om den danske baseaftale mandag d. 13. januar kl. 17 – 21 i Scherfigsalen på Kofoeds skole. Her vil være inspiration at hente for den danske basekampagne.
Sveriges sikkerhedspolitiske placering har ændret sig radikalt i de sidste par år. Sverige har helt forladt neutraliteten og dermed opgivet det i nogen grad at kunne handle selvstændigt og solidarisk i international politik, hvor Sverige ofte har arbejdet for fredelige løsninger på internationale konflikter. Det ændrede sig radikalt, da Sverige indgik aftale med USA om placering af 17 militærbaser på svensk jord – Defence Cooperation Agreement -og tilslutningen til NATO.
Åke Eriksson, der er aktiv i den svenske kampagne mod baserne, gør i artikel i Fredsbudet nr. 1. september 2024 opmærksom på, at Sveriges nationale selvbestemmelse på forsvarsområdet længe har været begrænset, men baseaftalen med USA har gjort det ekstra tydeligt. EU-medlemskabet betød fælles udenrigspolitik. Våbenindustrien er i dag et internationalt projekt. Bofors er engelsk ejet, og det er krigsindustriens profitjagt og stormagtsinteresserne, der er de styrende.
I Sverige er det lykkedes at indsamle 40.000 underskrifter på kravet om afholdelse af en folkeafstemning om baseaftalen. Derudover aktualiserer baseaftalen det gamle krav om ratificering af FN’s forbud mod kernevåben. Åke Eriksson peger på, at baseaftalen åbner mulighed for, at fredskræfter fra Reykjavik til Helsingfors kan få liv i det gamle krav om Norden som atomvåbenfri zone.
Indsamlingen af underskrifter skete dels via de sociale medier, dels ved personlig kontakt på gader og stræder, på arbejdspladser og uddannelsessteder. Det var i stor udstrækning de gamle fredsaktivister, der gik forrest i kampagnearbejdet, mens ungdommen især var optaget af Gaza. Folk mod DCA forsætter kampagnearbejdet under parolen: For fred og retfærdig klimaomstilling. Åke Eriksson påpeger, at den største trussel mod Sveriges sikkerhed-mod selve livet – er klimakrisen. Militariseringen hjælper ikke på den stigende havvandstand. Vi har kun én planet. Der er mere end nogensinde behov for international solidaritet, ikke som smukke ord, men som en bred verdensomspændende folkelig bevægelse, der kan samle unge og gamle.
Oprettelse af netværksgrupper omkring baserne
Aftalen om placering af 17 USA-baser på svensk jord blev godkendt af den svenske rigsdags. 18. juni i 2024 og blev gældende allerede fra august måned. Nogle af de aktive i folkeafstemningskampagnen arbejder nu på at etablere lokale netværk i forbindelse med baserne. Initiativtagerne forklarer:
”Vi organiserar oss nu för att dokumentera vad, näroch hur saker sker när avtalet implementeras, analysera konsekvenserna och sprida information om detta till allmänheten. Det gäller både nya militära verksamheteroch operationer och effekterna av dessa på miljön ochcivilsamhället. Vi agerar för att utbyta erfarenheter mellan orterna och planera och genomföra manifestationer och protestaktioner för att visa både allmänheten och myndigheterna att det som sker till följd av DCA-avtalet är oacceptabelt. Vi uppmuntrar även till informationskampanjer och bildningsverksamhet för att sprida kunskapom och öka förståelsen för hur ökad militarisering påverkar både vår säkerhet, risken för krig och förutsättningarna för miljön och klimatet, dvs hur fred och klimat hänger ihop.”
En af initiativtagerne er Karin Utas Carlsson, som deltager på Fredsinitiativet Amagers offentlige møde om den danske baseaftale mandag d. 13. januar kl. 17 – 21 i Scherfigsalen på Kofoeds skole. Her vil være inspiration at hente for den danske basekampagne.
Vänsterpartiet er modstander af DCA-aftalen. De påpeger bl.a., at aftalen ikke indeholder forbud mod kernevåben på svensk jord.
