Der er penge nok til at sikre ordentlige normeringer og arbejdsvilkår, hvis vi omfordeler pengene fra de riges lommer og statskassen til gavn for de mange.
Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
Vi er blevet fortalt det samme igen og igen: Der er ikke råd. De offentligt ansatte konfronteres med det hvert eneste år, når kommuner og regioner fremsætter budgetter, der betyder færre hænder til flere opgaver. De privatansatte hører arbejdsgiverne spille pladen om og om igen; at der enten lige har været en krise eller er en ny lige om hjørnet. Der er bare aldrig råd til noget for de mange.
Corona-krisen har vist os, at der er rigtig mange penge i vores samfund. Hvor staten før ikke kunne finde en eneste milliard kroner til at afskaffe fattigdomsydelser eller øge tilskuddet til kommunerne, så de kan følge med befolkningsudviklingen, så kan regeringen nu finde hundrede milliarder på få døgn.
Selvom det private erhvervsliv lider under corona-krisen, er der også masser af penge her. De er bare meget ulige fordelt. I de sidste mange år har de store virksomheder haft enorme overskud, og de har udbetalt flere hundrede milliarder kroner i udbytte til ejere og aktionærer. De penge er skabt af de ansattes arbejde, men de ender ikke på lønkontoen hos de mange.
De rige stikker af
Størstedelen af de mange milliarder ender på konti hos en lille gruppe superrige mennesker. Siden finanskrisen er uligheden vokset markant i Danmark, så de fattigste er blevet fattigere, mens den ene procent i toppen er stukket helt af.
De rige har været godt hjulpet af Lars Løkke og Bjarne Corydon, hvis skattereformer har givet de fortrinsvis velstillede skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner. Penge, som kunne være brugt på velfærd og et godt arbejdsliv for de offentligt ansatte.
I løbet af de sidste ti år er udbytter og overskud steget med 100 procent, mens lønningerne for de mange er steget med blot 14 procent, og kontanthjælp og førtidspension er sakket endnu mere bagud. Kun halvdelen af det enorme overskud er investeret i ny produktion. Resten er røget i de riges lommer, hvor de f.eks. bliver brugt på ejendomsopkøb og finansiel spekulation, hvis de ikke ender i skattely.
Der er penge nok
Arbejdsgiverne har kynisk brugt årene efter finanskrisen til at øge deres andel af værditilvæksten. Før krisen gik to tredjedele af værditilvæksten i industrien til løn. I dag er den andel faldet til lige over halvdelen. Arbejderne har altså tabt massivt de sidste ti år.
Selvfølgelig koster det penge at skabe et bedre arbejdsliv. Hvis der skal være flere offentligt ansatte, så de kan dele opgaverne uden at få stress. Hvis vi skal have mindsket nedslidningen, så tempoet holdes nede. Hvis vi skal have mere tid til familien og fritiden via en 30 timers arbejdsuge. Hvis vi skal have ret til tidlig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv. Ja, så koster det alt sammen mange penge.
Men pengene findes i de riges lommer og i statskassen. De skal bare omfordeles via skatten og lønnen til de mange. Sværere er det ikke.