Enhedslisten har hidtil været tilsluttet European Left Party. Hovedbestyrelsen har netop besluttet at forlade dette samarbejde for i stedet at tilslutte sig European Left Alliance.
I European Left Party (ELP) arbejdes der her og nu med forslag til en række reformer om større gennemsigtighed og demokratiske beslutningsprocesser, der skal forbedre samarbejdet. Før disse reformer overhovedet får tid til at virke, beslutter HB med øjeblikkelig virkning at forlade ELP. Samtidig har Enhedslistens egen procedure for stillingtagen manglet mildest talt den samme gennemsigtighed og demokratiske proces. Uden grundig diskussion af forholdene på den europæiske venstrefløj og med et hastværk, der tilsidesætter indflydelse fra mange af medlemmerne og udvalgene.
Bred kontaktflade og politiske modsætninger i European Left Party
I 2004 dannede en gruppe af større venstrepartier primært fra Sydeuropa European Left Party (ELP). Partierne havde parlamentarisk repræsentation og støtte fra bevægelser. I takt med udviklingen har disse partier fået en svindende opbakning, og det har skabt problemer på grund af deres fortsatte store indflydelse på politikken i ELP. Det drejer sig især om 3 mindre kommunistiske parter i Sydeuropa, der via alliancer med hinanden har maksimeret deres indflydelse. Men deres politiske KP-linje kan ikke sidestilles med for eksempel det græske KKE og andre lignende europæiske kommunistiske partier, der ikke er medlemmer af ELP.
Problemerne har især drejet sig om holdningen til dele af Latinamerika-politikken og krigen i Ukraine. Det er dog indtil videre lykkedes at indgå hæderligere kompromiser.
Den politiske kritik fra Enhedslisten i de oplæg, der har været udsendt vedr. tilbagetrækning fra ELP har desværre været en primitiv anti-kommunisme, som også blev et angreb på de kammerater i Enhedslisten, der oprindeligt kom fra DKP.
ELP har et veludbygget organisationsapparat til det daglige politiske arbejde, men det der for os har den største betydning, er at ELP består af op mod 40 partier, herunder ca 25 medlemspartier, hvilket giver en bred kontaktflade. Det udfolder sig i ELPs arbejdsgrupper, ved afholdelse af det årlige sommeruniversitet og i European Forum, hvor der er skabt samarbejdsrelationer på tværs af den brede venstrefløj i Europa. Derudover er tænketanken transform!europe med omkring 40 medlemsorganisationer tilknyttet EL, herunder den tyske Rosa Luxemburg Stiftung og en dansk afdeling Transform!Danmark.
Enhedslisten har medlemmer i flere arbejdsgrupper i ELP: Østeuropa-, Latinamerika-, Mellemøsten, Public Services-, freds-, migrations-, den feministiske arbejdsgruppe og gruppen: Fighting the far Right. Yderligere er vi tilknyttet et fagforeningsnetværk. Grupperne arrangerer også møder og konferencer. Mellemøsten arbejdsgruppen har igennem de sidste 10-12 år organiseret Middelhavskonferencer med deltagelse af og samarbejde med venstrepartier fra hele Middelhavsregionen. Latinamerikagruppen deltager i Foro Sao Paolo-samarbejdet i Latinamerika.
Den politiske og samfundsmæssige virkelighed, ELP agerer i i dag, er præget af klimakrise, oprustning, nedskæringspolitik og politisk højredrejning. Det kræver samarbejde frem for splittelse. Krigen i Ukraine har splittet flere venstrefløjspartier, og denne splittelse viser sig selvfølgelig også i ELP. Indtil videre vurderer vi situationen som besværlig, men ikke uladsiggørlig i forhold til at styrke en fælles kamp mod højrekræfterne. Der er ikke noget alternativ.
En problematisk og kritisabel beslutning og proces
Derfor finder vi HBs beslutning hvor 14 stemmer mod 10 afgjorde at tilslutte EHL den nye European Left Alliance (ELA) dybt kritisabel. Vi havde foretrukket en længere proces, hvor vi kunne afprøve mulighederne for at reformere ELP eller gjort som die Linke, der lader spørgsmålet afgøre på et partiårsmøde i oktober. Vores tyske venner i ”Die Linke” har bl.a. skrevet ”…det (er) klart, at vi ikke forhastet skal opgive én gang skabte strukturer med vores værdsatte internationale partnerpartier. Det er altid nemmere at ødelægge en organisation end at opbygge en ny”. De vil diskutere internt og med andre partier.
Vi finder også det grundlag som det nye parti skal bygge på er problematisk og kritisabelt. Hvorfor måtte EHLs medlemmer ikke få tiden til en nøjere diskussion af dette? Den politiske platform består af en række dagsaktuelle betragtninger og krav, som få på venstrefløjen kan være uenige i. Heller ikke det nuværende europæiske samarbejde. Men det indeholder intet om fx oprustningen, som er helt central i EUs nuværende strategi. Hvad ELA mener om oprustning og NATO står hen i det uvisse.
Mangel på analyse af den politiske situation
Platformens politiske linje – i det omfang man kan tale om en politisk linje, – forsømmer således helt at tage udgangspunkt i en grundig analyse af den politiske situation og udvikling i Europa og globalt.
Det hævdes at partierne i det nye ELA er så enige politisk og derfor kan få et godt samarbejde. Men det er spørgsmålet hvor tæt de egentlig står på hinanden når det gælder EUs oprustning, hvor de nordiske venstrepartier og det polske Razem (der går helt ind for NATO) er langt mere positive end fx de sydeuropæiske: La France Insoumise, Podemos og Bloco(Portugal).
Vetoret eller flertalsafgørelser
Den største organisatoriske forskel er beslutningsproceduren i de to europæiske partisamarbejder, idet ELA fungerer med flertalsafgørelser, kvalificeret flertal i mere afgørende afstemninger, mens ELP arbejder med konsensus, dvs hvor der i realiteten er en vetoret, idet medlemspartierne opfattes som ligestillet og selvstændige og ikke underordnet et fælles parti.
Der er ingen tvivl om, at konsensus og vetoret har givet store problemer i ELP, på den anden side vil flertalsafgørelser, som foreslået i ELA, ligeledes kunne skabe konflikt, idet medlemspartierne kan nedstemmes.
Hertil kommer de manglende ambitioner vedr. udvidelse af medlemskredsen / observatørkredsen af venstrepartier i det nye ELA samarbejde. Det består af 7 partier i udgangspunktet modsat ca. 40 i ELP. Dertil kommer at der ikke lægges op til at prioritere en udvidelse af medlemskredsen, idet der snarere opstilles forhindringer for at et parti kan blive fuldt medlem. For at blive fuldt medlem skal partiet have medlemmer af EU-parlamentet eller af deres nationale parlamenter eller have deltaget i valg inden for de seneste 5 år. Kun fulde medlemmer har stemmeret. Andre partier får observatørstatus uden stemmeret. Det gælder også partier i lande udenfor EU. Det vil fx sige at venstrepartier i England og Skotland fx ikke vil kunne blive medlemmer med stemmeret.
Uden appel til græsrødderne
Vi vurderer at dette nye europæiske parti i høj grad er en EU centreret og parlamentsfikseret størrelse. Det er svært at forestille sig at dette samarbejde vil have nogen som helst appel til bevægelser og græsrodsorganisationer.
Vi vil til sidst tilføje, at det ifølge EU-reglerne er muligt for medlemmer af europæiske venstrepartier at tilslutte sig flere europæiske partisamarbejder end et.
European Left Party: www.european-left.org
Transform!europe: www.transform-network.net