Hvorfor opstiller Enhedslisten egentlig til EU-Parlamentsvalget? Fordi Enhedslisten styrke den socialistiske og grønne venstrefløj i Europa og arbejde for rød-grønne løsninger på de store problemer, verden står overfor.
Tobias Clausen, EU-politisk rådgiver
Selvom EU-parlamentets indflydelse er begrænset, har parlamentet medindflydelse på områder, som præger den almindelige befolknings levevilkår i Danmark og resten af EU-landene. Den indflydelse vil Enhedslisten påvirke i en socialistisk retning, også selvom vi er kritiske over for EU’s grundlæggende konstruktion. Det har vi allerede gjort de sidste 25 år i Folketingets Europaudvalg. Nu vil vi også gøre det i EU-parlamentet i samarbejde med vores venner på den europæiske venstrefløj.
Hvad er Enhedslistens mærkesager til EU-valget?
Grøn omstilling skal sikre klima og miljø. Der skal sættes turbo på den grønne omstilling for at undgå en klimakatastrofe.Til kamp mod grådighed og skattely. Skattely og grådige banker er en bombe under vores velfærdssamfund. Rigmænd og virksomheder flytter med hjælp fra bankerne hvert år milliarder af kroner ud af Danmark og EU til skattely. Det skal stoppes.Lige vilkår for lige arbejde – stop social dumping. Skrupelløse arbejdsgivere skal ikke fortsat kunne bruge EU’s regler til at importere billig arbejdskraft, der presser danske løn- og arbejdsvilkår.
Mere demokrati – Danmark skal være europæisk foregangsland. Danmark skal inspirere til solidariske og grønne løsninger rundt om i verden. Derfor vil Enhedslisten gøre op med centralisering af magten i EU, der flytter beslutninger fra Folketinget til en arena domineret af multinationale selskaber, arbejdsgivere og lobbyister.
Er Enhedslisten modstandere af EU?
Ja. Enhedslisten ønsker et rødt, grønt og demokratisk europæisk samarbejde og er grundlæggende imod EU-konstruktionen, der bygger på udemokratiske og markedsfikserede traktater. I et demokrati kan befolkningen vælge en ny regering og ændre politikken, men i EU er den grundlæggende linje traktatfæstet, hvilket gør den umulig at ændre gennem nyvalg. Det kan EU-parlamentet ikke ændre på, da det kræver enstemmighed blandt samtlige regeringer i de 27 EU-lande på én gang.
EU-parlamentsvalget handler imidlertid ikke om Danmarks medlemskab af EU, men om hvilken politik, der skal føres i EU. For EU-parlamentet kan ikke træffe beslutning om Danmarks medlemskab af EU – det kan kun Folketinget og den danske befolkning.
Hvad er problemet med EU?
Efter finanskrisen, flygtningekrisen, klimakrisen og den demokratiske krise med den britiske udmeldelse af EU og opblomstringen af autoritære regimer i EU skulle man tro, at EU-systemet indså behovet for forandring. Desværre har EU-toppen i stedet sat turbo på centralisering, så mere magt overføres til EU, hvor multinationale selskaber, arbejdsgivere og erhvervslivets lobbyister står stærkt. Udviklingen sker på bekostning af befolkningernes indflydelse i medlemslandene.
Forslag, som er på tegnebrættet eller ved at blive gennemført, tæller: Etableringen af en kapital- og bankunion. Øget militarisering, oprettelse af en EU-hær og et forstærket Fort Europa. Direkte EU-skatter, stærkere EU-styring af medlemslandenes økonomier. Indførelse af flertalsafgørelser på skatte-, arbejdsmarkeds- og udenrigspolitik. Indskrivningen af den rigide og udemokratiske finanspagt i selve EU-lovgivningen samt et markant større EU-budget.
Hvis ikke kursen ændres, vil EU udvikle sig i en stadig mere centraliseret retning. Derfor er der mere end nogensinde brug for at styrke de kræfter, der vil en anden vej – også i EU-parlamentet.