Det skadelige klima

Af: Henrik Munk, Esbjerg, medlem af klima-udvalget

Global opvarmning har mange forskellige skade-virkninger. Ekstremt vejr koster menneskeliv og generer fødevare-produktion. Men der er især to ting, der springer i øjnene.

For det første siger Klimarådet:
“Opvarmning kan have negative virkninger for BIO-DIVERSITETEN.”

Det betyder, at de hurtige temperatur-stigninger forværrer den i forvejen menneskeskabte 6. masse-udrydelse. Som eksempel kan nævnes, at mellem 1970 og 2020 er 70% af vilde dyr forsvundet, så det er jo slemt nok i forvejen. Et oplagt modtræk er mere natur til det vilde dyreliv. Det er rent win-win, fordi flere skove samtidigt bidrager med negative udledninger, altså suger CO2 ud af atmosfæren.

For det andet siger Klimarådet (ligesom FN): “Det tager relativt kort tid at smelte klodens ISKAPPER, men mange tusinde år at genskabe dem igen.”

Nordpolen har desværre passeret sit tipping point og vil smelte væk i de kommende årtier, så bye, Bye isbjørne. Men der er stadig et vindue til at redde isen på Grønland og det 10 gange større Antarktis. Der sker en accelererende afsmeltning pga. det stadigt varmere havvand. Det skal standses før tipping point nås, fordi et kollaps vil medføre katastrofale havstigninger.

Det er kun negative udledninger, som kan løse problemerne ved at sænke den globale temperatur.
Det bliver dyrt, men det er nødvendigt at få ryddet op, før det er for sent.

Læs også:

Den store opgave venter efter klima-neutralitet, når de 2000 mia. tons CO2 skal vende tilbage til naturen

https://rg.enhedslisten.dk/forvirring-omkring-15-grader-er-det-for-2024-for-et-10-aar-eller-20-aar/ maj 2025