Det, vi kan sammen

I november mødtes omkring 70 kvinder og kønsminoriteter via Zoom. Vi mødtes for at tale om det, de fleste i Enhedslisten er enige om, nemlig at sexisme og overgreb skal bekæmpes, også internt i Enhedslisten.

Marie Lassen, Kvinde+arbejdsgruppen

Når nu de fleste er enige om at bekæmpe sexisme og overgreb, hvorfor er det så vigtigt med et møde, hvor kun kvinder og kønsminoriteter var velkomne? Det korte svar er, at det er vigtigt, fordi det er det, der skal til.

Vi beskriver i vores feministiske delprogram, hvordan sexisme ikke handler om, at mænd er nogle idioter, men om strukturer indlejret i det kapitalistiske samfund. Det er ikke strukturer, vi står udenfor i Enhedslisten. Vi har også blinde vinkler og risikerer, at sexismen individualiseres og gøres til den enkeltes problem, hvis ikke vi aktivt arbejde på at nedbryde disse strukturer.

Historier afslører problemerne
Det var ikke tilfældigt, at vi mødtes. Det var et resultat af, at kvinder fortalte deres historier med en forvisning om, at de var en del af et fællesskab. Først i #Metoo-bevægelsen og senere i #Enblandtos-erklæringen om krænkelser og overgreb i politik, som en del af os skrev under på. Først når historierne fortælles, opdager vi problemets omfang. Så vi begyndte at snakke sammen. Vi oprettede en Facebook-gruppe og stablede stormødet på benene.

På mødet blev der snakket om måderne, sexismen viser sig på i Enhedslisten. Der blev udviklet idéer og truffet beslutninger om, hvad vi kan gøre ved det. En af de vigtigste beslutninger handlede om at blive ved med at snakke sammen, fordi det er den måde, vi kan holde fokus på sexismen, synliggøre problemerne og arbejde med løsningerne.

De ramte har løsningerne
At kvinder og kønsminoriteter organiserer sig, er en anden tilgang end at forsøge at løse problemet fra oven. I kølvandet på #Enblandtos diskuterede underskrivere af erklæringen med partiets ledelse, hvordan udfordringerne skulle gribes an. Vi mener, at det er afgørende, at dem, der rammes af sexisme, også er dem, der definerer problemet og peger på løsningerne. Det betyder naturligvis ikke, at ledelsen ikke skal tage ansvar. Men #Metoo og #Enblandtos har vist os, at selvorganisering er et af de væsentligste redskaber, vi har, når vi vil bekæmpe sexismen.

Desværre er det i modsætning til vores vedtægter at oprette netværk og udvalg, der ikke er åbne for alle. Det er skidt, fordi det forhindrer os i at bruge selvorganisering som redskab. Derfor er der stillet et forslag til årsmødet, der undtager særligt undertrykte grupper fra dette.