Revolutionen der udviklede sig til diktatur

Af John Koldegaard, Nicaragua

Den sandinistiske revolution, som sejrede over Somoza-diktaturet i 1979, har på 39 år udviklet sig til et diktatur med en familie, der totalt styrer partiet, Nationalforsamlingen og regeringen og alle statens institutioner. I april 2018 kastede Ortega masken og greb til våben mod de protesterende, og den væbnede undertrykkelse har nu kostet flere end 300 dræbte. Flere end 1000 nicaraguanere har været ulovligt fængslet for at deltage i protesterne. Domstolene arbejder direkte efter instruktioner fra præsidentparret Ortega-Murillo. Grundloven og Retsplejeloven er sat ud af kraft. Ortega har ikke overholdt de indgåede og underskrevne aftaler med oppositionen fra den 29. marts 2019. Undertrykkelsen mod den frie presse og enkeltpersoner og oppositionsorganisationer fortsætter med velvillighed fra politiet.

Hvorfor tager venstrefløjen ikke afstand?

Det kan undre, at nogle har svært ved at tage afstand fra Ortega-Murillo regimet og også svært ved at støtte en folkelig kamp for at få genindført demokratiet og menneskerettighederne. Er det, fordi Ortega engang var en progressiv figur og ledende repræsentant i den revolutionære Sandinistfront FSLN, som mange af os på venstrefløjen dengang støttede ubetinget. Hvis det er sådan, så lukker man øjnene for, hvad der er sket med FSLN gennem de seneste 20 år. I dag er demokratiet i FSLN totalt ophævet og alt bestemmes af præsidentparret, flertallet fra FSLN i Nationalforsamlingen (sikret ved manipulation af valgene) stemmer blindt efter Ortegas ordrer, og hvis de ikke gør, afsættes de. Ortega har aldrig været socialist, han har jo været meget åben for at arbejde sammen med USA, tillade amerikanske soldater på nicaraguansk jord, han oprettede en korporativ statsmodel, hvor han sammen med arbejdsgiverforeningen i flere år styrede landet, og hvor fagbevægelsen var velvillige deltagere uden megen indflydelse. Er det derfor, nogle venstreorienterede i Danmark stadig støtter Ortega? Ortega har sine antiimperialistiske holdninger i sine retoriske taler mod den amerikanske imperialisme i nord, men i kulissen arbejder han sammen med dem (når de vil). USA var jo ganske tilfredse med den korporative statsmodel i Nicaragua, det sikrede en vis stabilitet, lave lønninger og et godt investeringsklima i Nicaragua. Er det derfor, nogle stadig støtter Ortega, eller er det, fordi Nicaragua har de laveste mindstelønninger i hele Centralamerika og er det næstfattigste land i hele Latinamerika og Caribien, efter rigtig mange år med FSLN/Ortega ved magten?

Er oppositionen venstreorienteret?

Modstanden mod Ortega er ikke socialistisk og er finansieret fra USA, lyder det fra nogle af dem, der stadig sætter deres sparepenge på diktatoren med det  falmede revolutionære ry. Man må forstå, at det ikke er en ideologisk kamp mod Ortegas regime, der foregår. Det er en bred bevægelse i folket, der opstod spontant især blandt de unge og studerende den 18. april 2018. Målet er at genoprette demokratiet, genoprette et statsapparat, der  fungerer over for folkets behov. For at opnå dette, er man nødt til at komme af med den siddende diktator via demokratiske og sikre valg, der sikrer, at hver afgivet stemme tæller. Nogle henviser til fotos, hvor ledende folk fra oppositionen optræder sammen med højreorienterede politikere i USA, og ovenikøbet kræver sanktioner af diktatoren i Nicaragua. Gør det dem ikke til villige tjenere for amerikansk imperialistisk politik? Nej, det mener jeg ikke. Desværre er det nødvendigt med pres fra udlandet på regimet, også fra USA. Regimet sidder så tungt på hele apparatet af kontrol og undertrykkelse her, og når oppositionen har valgt en ikke-voldelig strategi for protesterne, ja, så skal der støtte fra udlandet til for at sikre folkets krav om frie, demokratiske valg. Vi var jo også mange i Europa, der støttede FSLN lige efter revolutionen, og millionerne fra udlandet strømmede ind til den sandinistiske regering. Dengang var det OK! Hvordan kan det være forkert at støtte, at folket i Nicaragua får mulighed for frie og demokratiske valg, således de kan vælge den regering og nationalforsamling, de vil have? De massive overtrædelser af menneskerettighederne her i Nicaragua er også et anliggende for udlandet og især for de internationale menneskerettighedsorganisationer og -institutioner.

Er der så ikke begået vold og drab fra de protesterendes side? Jo, det er der sikkert. Det kan man også se i alle sociale/politiske uroligheder i Latinamerika i de senere år. Protesterne tiltrækker voldelige elementer, som desværre ikke indordner sig under parolen om ikke-vold. I Nicaragua må det være et fremtidigt retsopgør, der definerer, hvem de skyldige var og hvilke forbrydelser, de begik. Langt hovedparten af drabene og lemlæstelser her er begået af regimet og deres håndlangere. Det er dokumenteret i talrige uafhængige internationale rapporter.

De udemokratiske love

Diktaturet har nu vedtaget en række love, der skal gøre undertrykkelsen og tilsidesættelsen af grundloven lovligt. Der er vedtaget en lov, der gør det ulovligt for nicaraguanske organisationer at modtage økonomisk støtte fra udlandet. Hvis de gør det, er de automatisk at opfatte som udenlandske agenter. Der er vedtaget en lov om cyberkriminalitet. Det vil sige, at privatpersoner og journalister eller medier, der kritiserer det siddende regime, kan straffes med flere års fængsel. Det omfatter også opslag på facebook og andre sociale medier af nicaraguanske borgere. Det er regimet, der definerer, hvem der skal straffes. En ny lov, der forbyder folk at opstille til politiske poster, hvis de har fået økonomisk støtte udefra, har støttet eller opfordret til sanktioner af regimet. Det er regimet, der afgør, hvem dette rammer. Ortega fik milliarder af dollars i støtte fra Venezuela. Alle disse penge blev ledt udenom nationalforsamlingen og optræder ikke i de nationale regnskaber, men blev kanaliseret over i en række selskaber som Ortega-Murillo-familien styrede. Det var ikke ulovligt, men en dag skal Ortega stå til regnskab for disse midler.   

”Folket har næsten altid ret – Diktatoren har næsten aldrig ret”