Landskontoret er i færd med at oprette en vidensbank. Har du en særlig ekspertise eller blot en stor viden, så bliv en del af den.
Landskontoret er i færd med at indsamle kontaktoplysninger på medlemmer landet over, der ligger inde med en særlig viden på udvalgte politiske og faglige områder. Du er meget velkommen til at melde dig selv til banken. Du må også meget gerne opfordre en god kammerat til det.
Vidensbanken skal være et redskab for alle i Enhedslisten, der har brug for sparring og vidensdeling. Frem til kommunal- og regionsvalget næste efterår kan en vidensbank således være til gavn for såvel kandidater som baggrundsgrupper.
Kontaktlisten er kun til brug for medlemmer af Enhedslisten, og den er således omfattet af de samme GDPR-regler, som gælder de oplysninger, du allerede har opgivet ved din indmeldelse. Der er altså kun tale om, at du vil fremgå som en, man kan kontakte angående et eller flere områder med henblik på sparring og vidensdeling.
Det er altid muligt at blive taget af kontaktlisten igen, ligesom den er ganske uforpligtende. Man kan altid henvise til andre, hvis man på et givent tidspunkt ikke er til rådighed.
Hvis du har lyst til at komme med i Enhedslistens vidensbank, skal du blot skrive en mail til Laura fra Landskontoret på [email protected]