Du sidder med Rød+Grøn nummer 100!

Af:

I ni år er Enhedslistens medlemsmagasin landet i postkassen stort set hver måned. Vi ser tilbage på de mange rød-grønne udgivelser.

Simon Halskov, Rød+Grøn-redaktør

I begyndelsen af 2009 blev Enhedslistens sort-hvide medlemsavis “Rød-grønne linjer” afløst af et månedsmagasin i farver. Siden er Rød+Grøn udkommet i 100 afskygninger.

Visse elementer har overlevet hele vejen igennem. Magasinets leder har altid heddet “Retning” og skrives ikke af redaktøren men på skift af mere toneangivende skikkelser i partiet. På bagsiden har vi stort set hver måned præsenteret en “Ny i Enhedslisten”.

Ellers har Rød+Grøn ændret sig løbende og jævnligt givet plads til usædvanlige indslag. Som da tegner og forfatter Rune T. Kidde (som var medlem af Enhedslisten) i december 2012 skrev juleeventyret “Rensedyrets jul” til Rød+Grøn.

Forside med og uden ansigter

Ser vi på forsidens udvikling, havde vi i begyndelsen næsten altid en Liste Ø-person på side 1. Det har vi sjældent i dag, hvor forsiden afspejler månedens tema. Kønsstatistikken siger 44 procent mænd og 56 procent kvinder i de tilfælde, hvor der er billede af et menneske på forsiden. Det har der groft sagt været hver anden gang. Når det kommer til forsidehistoriens emne, ser man også interessante udviklinger. F.eks. handlede blot to af de første 50 forsider om internationale forhold, mens ti af de næste 50 forsider sendte læserens tanker ud i den store verden. Tilsvarende ti forsider har handlet om miljø og klima – dog i løbet af hele Rød+Grøns levetid.

Ned i tempo og i dybden

I de seneste år har Rød+Grøn fået et mere tematisk præg. Vi må sande, at det er uhyre vanskeligt at have det sidste nye med, når magasinet har en produktionstid på syv-ti dage (se bare side 4-6, som handler om overenskomstforhandlingerne – måske er de allerede uaktuelle?). I fremtiden vil vi derfor i endnu højere grad lægge vægt på det tematiske og overlade det til andre medier at bringe absolut seneste nyt (og så kan man ofte spørge, hvor nyt det egentlig er; prøv bare at åbne en fem-ti år gammel avis og oplev, at det var nærmest de samme nyheder, der blev bragt dengang).

Fortsat god læselyst – og husk, at du altid er velkommen til at dele dine idéer med redaktionen ved at skrive til [email protected].