"Alle klasser var fysisk opdelt i små hold med én lærer. Det gav ro og lang færre konflikter end normalt, også i frikvartererne," siger Tone Højby, lærer og TR-suppleant på Skolen på laCours Vej.

Ekstra pres på kvindefag under pandemien

Mange erhverv, der i forvejen er under pres, har oplevet ekstra barske vilkår under Covid-19. Mød Line og Tone, der arbejder i to klassiske kvindefag. De måtte skrue op for arbejdet, mens mange andre blev corona-hjemsendt og skruede ned.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Skolelæreren: Undtagelsestilstand gav plads til nytænkning

Pandemien fik danske undervisere til at vende vrangen ud på sig selv. Det fortjener anerkendelse og er værd at lære af, mener skolelæreren Tone.

Da skolerne lukkede ned, stod landets lærere på godt og ondt i nyt territorium. Det kan vi lære af ganske meget af, mener Tone Høybye, der er lærer og TR-suppleant på Skolen på la Cours vej.
– Jeg startede selv med online undervisning, og det var fantastisk! For som lærer blev jeg sat fri til at eksperimentere. Vi var på dybt vand og inddrog derfor eleverne meget undervejs. Vi prøvede os frem i fællesskab, og det var der så meget læring i for dem.
Hun tilføjer dog, at en del svage elever blev tabt, fordi de simpelthen var svære at få kontakt til.

Mindre hold, mere ro, bedre forberedelse
Efter nogle uger fik de yngste elever lov at vende tilbage, men med særlige forholdsregler for at undgå smittespredning. Mange af forholdsreglerne viste sig faktisk at gavne undervisningen.
– Alle klasser var fysisk opdelt i små hold med én lærer. Det gav ro og langt færre konflikter end normalt, også i frikvartererne, som var delt i hold og zoner. Til gengæld var det hårdt for lærerne, der var “på” med samme børnegruppe hele dagen uden en eneste pause. Hold da op, hvor de knoklede! siger Tone.
– Da mine egne, ældre klasser vendte tilbage, var det med en meters afstand mellem bordene og forbud mod at rejse sig fra sin plads. Skoledagen var kortere med færre fag på skemaet. Det sidste betød både, at jeg mødte mere velforberedt til timerne, og at eleverne var mere motiverede.

Lyt til de pressede lærere
Der mangler desværre anerkendelse af, at lærerstanden med Tones ord “vendte vrangen ud på sig selv for at få det til at fungere” under corona-nedlukningen. I stedet er de fleste læreres hverdag atter som før eller værre: alle fag, store klasser og nye krav er under skærpede corona-hensyn.
– På vores skole har vi indført ”sprittervagter”, der skal sikre, at børnene spritter hænder, når de møder ind. Vi skal også vikariere for hinanden, hvis en lærer bliver syg. Tillidsfolkene har meddelt kommunen, at det er urealistisk. Man kan ikke “bare lige” tage naboklassen, fastslår Tone, der hellere så, at politikerne lærte af corona-erfaringerne:
– Den ekstraordinære situation under Covid19 har jo vist, hvor fantastisk det kan blive at være lærer, hvis vi får bedre tid og selv bestemmer mere.

SOSU’en: Det er svært ikke at kunne give borgeren et kram

Efter en hektisk start er der kommet styr på værnemidler og smittereduktion i hjemmeplejen – men der er ikke sat tid af til de nye corona-rutiner, fortæller SOSU’en Line.

Da pandemien brød ud globalt, brød kaos ud i hjemmeplejen, fortæller Line Borch, der som SOSU står for 5-12 hjemmebesøg på en typisk arbejdsdag i Rødovre.
– Vores borgere var rigtig bange for at blive smittet – og det var vi jo også. Kollegaer med symptomer kunne ikke blive testet og måtte blive hjemme i to-tre uger. Det var voldsomt stressende for personalet, husker hun.
– Samtidig kunne mange af vores borgere ikke forstå det, når vi fortalte dem om coronaen. Jeg havde f.eks. et meget dement ægtepar, som jeg lagde sedler til flere steder: ”Hold dig inden døre – du er særligt udsat!” Næste dag sagde konen bare: ”Har du hørt om det dér corona?”. Hun havde lige været i Netto og handle…

Større behov for psykisk omsorg
Da Danmark lukkede ned, blev mange ældre ensomme.
– Vi har mange borgere, der hver dag plejer at gå ned på plejehjemscaféerne og spise – de var lukket ned. Det samme var dagcentret, hvor de strikker, spiller banko eller bare hygger sig. Familierne holdt sig væk for ikke at bringe smitten videre. Så borgerne sad og kukkelurede, og vi var ofte de eneste, de så. Derfor var der et stort behov for, at vi viste ekstra psykisk omsorg – men vi fik ikke mere tid til det, så ofte måtte vi gå fra borgere, som var rigtig kede af det, fortæller Line.
Familierne er begyndt at komme igen, men behovet for omsorg er der stadig.
– Det er meget svært, at du ikke kan give fysisk omsorg til en borger, der f.eks. har mistet sin ægtefælle. Før lagde vi armen om skulderen på dem. Det gør vi ikke mere. Vi giver heller ikke længere hånd. Der bliver en afstand til borgeren, hvor vi står en meter væk og giver empati og omsorg – og det er svært!

Ekstra arbejdsgange kræver ekstra tid
Arbejdsmiljø fyldte meget ved pandemiens start, hvor Rødovre hjemmepleje indledningsvist hjemsendte alle ansatte med diabetes og KOL. Siden har de heldigvis fået værnemidlerne på plads.
– Der er Rødovre Kommune god, så indtil videre er ingen ansatte blevet smittet. Generelt bruger både borgere og medarbejdere mundbind. Er vi tættere på end en meter, skal vi bruge visir. Tager du ud hos corona-syge, er du iført handsker, visir og vandtæt heldragt med ærmer, som lukker bagpå. Det er meget varmt, og demente borgere bliver bange, når vi kommer i de der rumdragter, men sådan er vilkårene, forklarer Line.
Som hygiejneansvarlig skal hun bestille værnemidler og sørge for, at folk bruger dem korrekt og har nok med. Her mangler anerkendelse af, at arbejdsforholdene er blevet mere krævende.
– Vi har nye arbejdsgange med meget mere brug af værnemidler. Vi har fået god faglig støtte: retningslinjer, folk, vi kan kontakte, og video. Det, der mangler, er tid. Tid er jo penge i hjemmeplejen, og vi får stadig kun den visiterede tid ude hos borgerne. Alt det nye og ekstra får vi ikke ekstra tid til.