Mordet på Solemani har fjernet al opmærksomhed og mediedækning fra befolkningens kamp - til fordel for USA's og Irans indbyrdes magtkamp. Det mener Emil Vatani fra Enhedslistens Iran-gruppe. Foto: Wikimedia Commons

En travl tid for Iran-gruppen

Enhedslistens Iran-gruppe blev dannet i slutningen af 2018 og tæller i øjeblikket omkring 8-10 fast aktive medlemmer. Rød+Grøn har talt med gruppens kontaktperson, Emil Vatani, til en snak om Enhedslistens Iran-arbejde.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvad laver I generelt i Iran-gruppen?
– Vi mødes cirka en gang om måneden og har afholdt flere meget vellykkede arrangementer om Iran. I 2019 afholdt vi f.eks. et 8. marts-arrangement i anledning af kvindernes internationale kampdag, hvor fokus var på de iranske kvinders kamp. Her deltog omkring 140 personer. I efteråret havde vi et velbesøgt arrangement i malernes fagforening. Her var fokus på massehenrettelserne af politiske fanger i de iranske fængsler i 1980’erne. I december var vi medarrangører af en demonstration til støtte for både den iranske og irakiske befolknings kamp for frihed mod deres regimer. Ellers har vi været med til at afholde forskellige demonstrationer og komme med udtalelser om aktuelle politiske emner. Vores arbejde er meget afhængig af den politiske situation og udvikling i selve Iran. Og sådan som det senest har udvikler sig i Iran, er der nok at tage fat om. Vi keder os i hvert fald ikke!

Sådan bliver du aktiv i Iran-gruppen

Iran er et højaktuelt emne, og der er plads til mange flere aktive i Enhedslistens Iran-gruppe. Hvis du vil høre mere om gruppens arbejde eller deltage i møderne, skal du skrive til kontaktperson Emil Vatani: [email protected]

Du kan også følge gruppens arbejde på Facebook-siden ”Nyhedssiden Iran-Solidaritet”.

Har USA’s mord på Suleimani og den aktuelle situation i Iran fået gruppen til at tage initiativer?
– Vi har naturligvis været aktive i forhold til den tilspidsede situation og forsøgt at præge alle omkring os med vores syn på det. Vi har blandt andet lavet en udtalelse, som kan læses på vores Facebook-side ”Nyhedssiden Iran-Solidaritet”. I det hele taget vil jeg opfordre alle, som ønsker nyheder på dansk og engelsk fra Iran, til at følge vores Facebook-nyhedsside.

Hvordan har mordet påvirket den politiske situation i Iran?
– Der er ingen frihedselskende iranere, hverken i Iran eller uden for Iran, som begræder Soleimanis død eller fordømmer selve drabet på ham som person. Mit fokus er i stedet på, hvordan det påvirker befolkningernes kamp for frihed i regionen. I perioder, hvor konflikten mellem Iran og USA – eller andre vestlige lande – blusser op, så udnytter det iranske regime det med det samme til at slå ned på intern modstand i Iran. Med udsagnet om, at Iran er i krig mod ydre fjender, skaber de en atmosfære af krig og undtagelsestilstand og slår brutalt ned på f.eks. demonstrationer, strejker eller andre former for protester mod regimet. Samtidig går al opmærksomhed og mediedækning i sådanne perioder væk fra befolkningernes kamp til fordel for de to regeringers indbyrdes magtkamp.

Vil konflikten eskalere til en regulær krig, tror du?
– Hvis du spørger mig, om USA eller Iran er interesseret i en regulær krig, så er svaret nej. I stedet har drabet på Soleimani og den tilspidsede konflikt givet det iranske regime en mulighed for at forlænge sin levetid en smule. Men det er jo kun midlertidigt. Der har allerede været demonstrationer i flere byer mod det iranske regime, siden Soleimani blev dræbt. I det hele taget går der ikke længe, før det iranske islamiske regime må stå ansigt til ansigt med alle sine problemer – lige fra de økonomiske trængsler til den store folkelige protestbevægelse, som er i gang med at blive opbygget. Det er et regime, som stod i en dyb krise, før USA’s drab på generalen – og det gør regimet stadig.