Væbnet med deres fysiske tilstedeværelse og ulydige attitude lykkedes klimaaktivister at undvige politiet og sætte en stopper for brunkullets udvinding og transport til Kraftwerk Neurath. Rød+Grøn har snakket med to Ende Gelände-deltagere og SUF’ere, Rune Popp og Anastasia Kratschmer om forløbet.
Benjamin Kjærgaard Clausen
Over 6.000 aktivister deltog i årets “Ende Gelände”-aktion. I første omgang blev der sat telte op, lavet mad i folkekøkkener og trænet til selve aktionen. Deltagerne blev delt op i forskellige ’fingre’, der fungerede som mindre enheder med hver deres opgave. Med kampråb og bannere begav de sig tættere på minen, hvor brunkul udvindes. Budskaberne handlede ikke kun om klimakampen men også om anti-kapitalisme, anti-racisme og queerfeminisme. Da tiden var inde, blev der signaleret til en spurt igennem terrænet og forbi politiet og deres heste for at nå hen til målet. For den ’røde finger’ betød det, at lidt under halvdelen nåede frem – resten blev holdt tilbage af politiet. Dernæst var det en kamp på udholdenhed for de aktivister, der nåede frem. Nogle af fingrene blokerede togskinnerne, der skal transportere kullet, andre blokerede selve mineområdet.
Åbne, grønne fællesskaber
Ende Gelände er en kæmpe, årlig aktion i kampen for klimaet, med brug af civil ulydighed og direkte aktion, som har en reel virkning – på den lokale mine og kraftværket, der drives af dennes brunkul. Men også blandt lokalbefolkningen og igennem pressen, som oplever aktivisternes store aktion samt lokale demonstrationer i landsbyerne. Ende Gelände er samtidig en bred alliance af organisationer med samme mål og holdninger: at kæmpe for klimaet og en bedre fremtid for os alle. Dermed er der en bred vifte af organisationer, der møder op til Ende Gelände. Nogle er lokale, andre kommer langvejs fra. Netop derfor er Ende Gelände også en super mulighed for nye fællesskaber, nye samarbejder og venskaber, samt læren om konkrete aktivistiske metoder og strategier.
For deltagerne i årets Ende Gelände beskrives forløbet som en glad tid med dejlige mennesker, med fælles mål og sammenhold samt motivation for fremtiden og glæden ved at vide, man har haft en positiv indflydelse på verden. Klimaaktivismen byder med åbne arme alle interesserede velkommen til deres fællesskaber.
Brunkul er klima-superskurk
I disse tider må klimaaktivister kæmpe mod de institutionelle og kapitalistiske magter, der ikke vil rykke sig, selv når vores eksistens trues. USA har meldt sig ud af Paris-aftalen, og Polen har nedlagt veto i EU imod en aftale om CO2-neutralitet i 2050, i begge tilfælde for at beskytte profit-interesser. Særligt Polens veto er relevant i forhold til Ende Gelände, fordi der er fokus på brugen af brunkul, som der protesteres imod til Ende Gelände, og som Polen har baseret deres energi på. Brunkul (lignit) er den værste kultype i forhold til klimaet. Når seje aktivister har mulighed for at afbryde verdens største producent af brunkul, Tyskland, skal det ikke undervurderes, hvilken effekt man kan have for klimakampen. Hvad enten det er Ende Gelände eller andre bevægelser, der omhandler klimakampen. Ved at afbryde brunkullets produktion, og ved at pådrage sig opmærksomhed, må vi håbe, vi kan sprede viden og motivation, der vil lede til handling.