Da Enhedslisten sidste år gik med i affaldsaftalen, var det for at forhindre en privatisering og sikre en grønnere, mere klimavenlig affaldssektor. Vi ville give kommunerne en chance for en planlagt afvikling i stedet for den skadelige privatisering, som der desværre hele tiden har været flertal for.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Enhedslisten stod sammen med en lang række borgmestre, både blå og røde, om at kritisere planerne. Det lykkedes efter hårde forhandlinger og et slagsmål i pressen at få en chance for en offentligt styret proces om nedlukningen af anlæg. Kommunernes Landsforening fik opgaven med at lave en liste over de affaldsforbrændingsanlæg, der skulle lukke. For lidt over en måned siden afviste Energistyrelsen KL’s lukkeliste.
– Vi mener, at embedsværkets afvisning er usaglig. Enhedslisten har efter Energistyrelsens afvisning stillet en lang række spørgsmål og påpeget uklarheder og fejl for at få en afklaring af grundlaget, forklarer klimaordfører Peder Hvelplund og uddyber:
– Alle vores spørgsmål er desværre blevet ignoreret, og forligskredsen har i dag taget en principiel beslutning om at gå videre med konkurrenceudsættelse. Det kan Enhedslisten ikke støtte op om. Derfor har vi dags dato trukket os fra forliget.
Kan ende med mere CO2
Konkurrenceudsættelsen er både dårlig for det demokratiske ejerskab i Danmark, men også en risikabel beslutning for klimaet.
– Hele formålet med aftalen sidste år var at mindske affaldsforbrændingen og dermed CO2-udledningerne. Hvis det skulle ende med en markedsmodel, var der i aftalen også en del forudsætninger, der skulle garantere CO2-reduktioner, siger Peder Hvelplund og fortsætter:
– Nu går regeringen videre med konkurrenceudsættelse uden garanti for, at man kan leve op til forudsætningerne, herunder sikre den klimagevinst, som var hele formålet med aftalen. Affaldssektoren bliver en del af EU’s indre marked. Derfor kan man ikke forhindre import og afbrænding af affald. Konsekvensen risikerer at blive stigende CO2-udledninger.
Mange rædselsscenarier
De andre potentielle konsekvenser af en markedsgørelse kan hurtigt blive meget konkrete, mener klimaordføreren:
– Forbrugerne kan få ekstraregninger, der falder helt tilfældigt rundt om i landet, afhængigt af om det lokale anlæg er et af dem, der overlever, eller om det må gå konkurs med en kæmpe gæld. Nye og miljøeffektive værker med stor gæld, der må lukke, mens gamle og miljøskadelige værker, der har betalt gælden ud, kan fortsætte, nævner Peder Hvelplund og kører videre med de grelle konsekvenser:
– Værker, der får et økonomisk incitament til at reducere omkostningerne og gå helt til grænsen for, hvad de må udlede af skadelige stoffer. Dansk affald, der sendes på kryds og tværs i Europa, mens de nationale anlæg bliver nødt til at importere mere og mere affald for at holde kedlerne i gang og undgå konkurs.
Kæmper videre for klimaet
Hvis det ikke havde været for Enhedslisten, så havde en privatisering allerede været i fuld gang. Der havde slet ikke været en mulighed for at få kommunerne på banen.
– Vi kunne også med kommunernes liste have landet en fornuftig politisk løsning nu, hvis der var vilje til det. Men i sidste ende var der ikke den politiske vilje hos de andre partier til at leve op til forudsætningerne i aftalen: Den offentlige løsning skulle have en rimelig chance, mens aftalens hovedformål var at reducere vores klimabelastning, forklarer Peder Hvelplund.
Enhedslisten mener, at forudsætningerne for aftalen er brudt, og derfor forlader partiet den.
– Nu bliver vi ved med stille spørgsmål til de tvivlsomme beslutninger, klimaministeren har truffet, og vi kæmper videre for klimaet og imod konkurrenceudsættelse.